Brud på gasledning i Nykøbing krævede politi og brandvæsen

Et brud på en gasledning har onsdag skabt større postyr i Nykøbing på Mors.

Politi og beredskab arbejder på stedet.
Politi og beredskab arbejder på stedet.
Foto: Frederiksens Foto

Onsdag formiddag opstod der brud på en gasledning ved adressen Fuglebakken 26 i Nykøbing på Mors. 

Politi og beredskab blev kaldt til stedet, hvor Nordjyllands Beredskab arbejdede for at standse udslippet, mens politiet assisterede med afspærring af området. 

I forbindelse med bruddet bad politiet beboere i området om enten at søge væk eller blive indendøre samt lukke døre og vinduer, ligesom elever fra Dueholmskolen, der havde fri klokken 12.15 blev holdt tilbage på skolen. 

Kort efter klokken 13 oplyser politiet, at arbejdet nu er slut. Der er lukket for gassen, og der er ikke længere fare ved at opholde sig i området. 

Hvis man efterfølgende alligevel bemærker lugt af gas i sin bolig, beder de folk om at lufte ud.