Komfur skyld i dødsbrand

Brand på Mors udviklede sig eksplosionsagtigt, konkluderer politiets teknikere.

290411_1Mors-brand.jpg

Politiet har nu fastslået årsagen til den voldsomme brand, der torsdag eftermiddag kostede en 54-årig kvinde livet på Mors.

Politiets teknikere undersøgte fredag formiddag det udbrændte hus på Nørvej ved Vester Hvidbjerg og konkluderer, at ilden begyndte på komfuret og herefter spredte sig ekstremt hurtigt til resten af huset. Den eksplosionsagtige brand var formentlig også forklaringen på, at den 54-årige ikke reddede sig ud. Hun blev fundet livløs i huset af brandvæsnets røgdykkere.

Den omkomne var husets 54-årige beboer Mariann Catherine Grave.