Vestjyder betaler højtuddannede mindst

Når højtuddannede flytter til Vestjylland kan de se frem til en lavere løn, end hvis de arbejder i storbyen.

Struers tidligere borgmester Mads Jakobsen, Venstre, mener ikke, at den lavere løn er et problem.
Struers tidligere borgmester Mads Jakobsen, Venstre, mener ikke, at den lavere løn er et problem.

Yderkommuner efterspørger flere højtuddannede borgere, men lønnen halter efter i Vestjylland. Det viser en sammenligning af 1.1150 højtuddannedes lønsedler ifølge Magisterbladet.

Højtuddannede bor primært i storbyen, men mange mindre kommuner forsøger at lokke akademikerne til med speeddating.

Ringkøbing-Skjern kommune brander sig som Naturens Rige, men selvom de er rige på natur, bliver akademikerne altså ikke økonomisk rige ved en ansættelse. I Vestjyllands otte kommuner får magistrene fem procent mindre i løn en landsgennemsnittet.

Generelt giver kommunerne i de danske landdistrikter mindre løn en mellem- og bykommunerne, viser undersøgelsen.

Det hele handler dog ikke om grundlønnen, mener Struer kommunes tidligere borgmester, Mads Jakobsen, Venstre.

- Men man skal også kigge på, hvad man har tilovers til sig selv, når omkostninger til bolig, transport og børnepasning er betalt. Så med hensyn til leveomkostninger mener vi faktisk, at man kan have et rigtig godt liv herude i Vestjylland, siger Mads Jakobsen til Magisterbladet.

Efter hans 16 år i lokalpolitik kender han fuldt ud til problemerne med at rekruttere højtuddannede til Vestjylland.