Skånet for skybrud

Landsdelen slap nådigt fra det varslede skybrud i nat. Seks steder i landet blev der målt skybrud, melder DMI.

mickael_damgaard.jpg

Det blev til regn og vind, men det helt store skybrud slap de fleste for her i landsdelen.

Søndag udsendte DMI et varsel om skybrud i hele landet. Varslet lød fra søndag aften klokken 21.Men her til morgen har DMI afblæst alarmen om flere skybrud i landet i denne omgang.

Her i landsdelen er der meldt om skybrud i Thy, der defineres ved, at der falder mindst 15 millimeter regn eller derover på 30 minutter.

Men det blev mindre dramatisk end frygtet. Midt- og Vestjyllands Politi melder heller ikke om nogen opkald vedrørende skybruddet.

Det blev dog til decideret skybrud visse steder i landet, blandt andet på Møn, der fik 23 millimeter regn på en halv time.  Ud over Møn blev et par andre dele af landet dog også ramt af voldsomt regnvejr.

- Vi har fået meldinger om skybrud fra Sydfyn og enkelte steder på Sjælland. Derudover har der også været skybrud i Thy, men langt de fleste steder har ikke oplevet skybrud, siger Jørn Thomsen til Ritzau.

Nu er skybrudsalarmen altså afblæst, men der vil fortsat være regn og blæst mange steder i løbet af dagen.

- Der vil fortsat være regn og tordenbyger nogle steder, men det trækker væk i løbet af natten. Der kommer altså ikke flere skybrud, men der vil fortsat være kraftig regn flere steder, siger vagthavende meteorolog Jørn Thomsen til Ritzau.

Vi bad folk på Facebook om at dele deres billeder fra skybruddet:

karsten_olesen_type1.jpg

Foto: Karsten Olesen

pernille_groenlund_type1.jpg

Foto: Pernille Grønlund

malene_lauge_stormshoej_type1.jpg

Foto: Malene Lauge Stormshøj