Sidste chance: Hvilket fællesskab skal vinde 150.000 kroner?

Det er ved at være sidste udkald, hvis du vil være med til at afgøre, hvilket fællesskab der er Midt- og Vestjyllands mest fantastiske

Fantastiske Fællesskaber
Foto: William Perugini / Ritzau Scanpix

TV MIDTVEST er på jagt efter at finde landsdelens mest Fantastiske Fællesskab, og hvis du vil være med til at bestemme, hvem der skal vinde de 150.000 kroner, der er på højkant, så er det sidste chance.

Søndag den 23. september er sidste dag, hvor man kan sende sin sms afsted.

Ti nominerede fællesskaber

I alt ti forskellige fællesskaber kæmper om at vinde titlen som Midt- og Vestjyllands mest fantastiske.

På hjemmesiden tvmidtvest.dk/ff kan man se en kort præsentationsfilm af alle de ti nominerede fællesskaber, og læse mere om hvordan man stemmer via sms.

Vinderen af konkurrencen i Midt- og Vestjylland får 50.000 kroner og går videre til en landsdækkende finale. Her kæmper i alt otte fællesskaber fra hele landet om at vinde 100.000 kroner ekstra.

Vi vil hylde de engagerede mennesker

Fantastiske Fællesskaber bliver arrangeret af TV 2 Regionerne i samarbejde med Tuborgfondet og Lokale- og Anlægsfonden.

I marts kunne alle former for fællesskaber tilmelde sig konkurrencen, og en særlig jury har siden udvalgt ti nominerede, som nu kæmper om at vinde titlen og pengene.

- TV 2 Regionerne dækker hele Danmark, og vi kommer helt tæt på danskerne. Vi vil gerne hylde og give et kadeau til de ufatteligt engagerede mennesker, der hver dag har lyst til at hjælpe andre, siger Lone Sunesen, der direktør på TV MIDTVEST.

Se alle de nominerede til Fantastiske Fællesskaber 2018 HER