Regeringen: Folkeskolen skal blive mere praktisk

Folkeskolen fører for mange til gymnasiet og for få til erhvervsuddannelserne. 

Det er præmissen for et af punkterne i det regeringsgrundlag, som blev fremlangt onsdag.  

Og det er Marcus Laycock, kvalitetsleder og leder af studievejledningen på erhvervsuddannelserne på College360 i Silkeborg, helt enig i. 

- Vores uddannelser kræver, at man beslutter sig hurtigere for, hvad man helt konkret gerne vil. På gymnasiet har man længere tid til at tage den beslutning, siger Marcus Laycock. 

Skilte, slipsebinding og fadservering

I går og i dag er femte og sjette klasser fra Sølystskolen på besøg på College360 i Silkeborg. De indgår i et forløb, hvor 80 klasser fra 5. og 6. årgang får lov at lære færdigheder fra nogle af de erhvervsuddannelser, som College360 kan tilbyde. 

- De skal have en oplevelse af nogle skills, som man kan få her. Vi synes ikke vores uddannelser skal snakkes igennem, de skal opleves. Så de skal have en fornemmelse af, at vi hurtigt kommer i gang med et produkt, og de får et produkt med hjem, fortæller Marcus Laycock. 

I dag laver elever fra Sølystskolen deres egne skilte i folie med hjælp fra undervisere fra Skilteteknikeruddannelsen. På andre forløb har elever lært at binde slips, servere eller lave drinks som eksempler på det det, man kan lære på tjeneruddannelsen.

Forsker: Folkeskolen har allerede praktiske fag

Erhvervsuddannelsen i Silkeborg fokuserer på at fange kommende elevers opmærksomhed tidligt, fordi valget om kommende uddannelse, ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, sker allerede omkring 8. klasse. 

Marcus Laycock er ikke i tvivl om, at der er en ubalance i fagene i folkeskolen, så eleverne i højere grad skal anspores til erhvervsuddannelserne. 

- Der er meget mere i skoleformen som hjælper til en gymnasiel uddannelse, fordi der ikke er det store skifte, men langt hen ad vejen genkendelige fag. Det at komme herover er et stort skift i forhold til det. For nogen er det en fryd, men for andre er det afskrækkende. Så hvis målet er, at de skal gå direkte fra folkeskolen, så er vi nød til at arbejde med at gøre overgangen nemmere, argumenterer Marcus Laycock. 

Men folkeskolen har allerede praktiske fag, mener folkeskoleekspert Andreas Rasch-Christensen, som er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse.

- Flere praktiske fag vil ikke få flere på erhvervsuddannelserne. Slet ikke, hvis man samtidig øger adgangskravene til de almene gymnasier. Det betyder bare, at de ser mere prestigefyldt ud for de unge, og så vil flere søge dertil. Min vurdering er i stedet, at der er brug for at styrke erhvervsuddannelserne og ændre synet på de uddannelser, så det også ses som kvalitetsuddannelser, argumenterer han. 

Tilbyder hjælp til folkeskolen 

I Silkeborg er College360 klar med endnu flere forslag, der kan gøre erhvervsskolen kendt for folkeskolernes elever.

- Det er ikke fordi, at skolerne ikke gør noget, men vi mener ikke, at tilbuddet er godt nok. Vi ville gerne samarbejde med grundskolen, så vi kan give eleverne bedre mulighed for at lære om de praktiske fag og nemmere tage en beslutning om, at vælge det som en videre uddannelse. 

Og her mener han, at underviserne på erhvervsuddannelserne sagtens kan undervise folkeskolelever. 

- Jeg mener bestemt, de er tilstrækkeligt uddannet, fordi de har en pædagogiske uddannelse, og det er altid sådan som lærer, at man skal undervise over et stort spænd i målgruppe. Det mener jeg, vores medarbejdere er gode til og parate til allerede, siger Marcus Laycock.