Politiet: Mærkning det bedste værn mod tyveri fra varebiler

Mærkning, GPS-tracking og videoovervågning er effektive stopklodser mod tyvene

Stefan Stjernholm fra Vind er en af dem, der har haft indbrud i sin varevogn. Der er forsvundet værktøj for mellem 25-30.000 kroner
Stefan Stjernholm fra Vind er en af dem, der har haft indbrud i sin varevogn. Der er forsvundet værktøj for mellem 25-30.000 kroner
Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

Det bedste værn mod tyveri af dyrt værktøj fra håndværkerbiler er mærkning med DNA-lak. Men også GPS-tracking på værktøjet, og videovervågning af bilerne, er effektivt.  

Det fastslår Ralf Hove Larsen fra det kriminalpræventive sekretariat hos Midt- og Vestjyllands Politi.

- DNA-lakken indeholder en unik, syntetisk streng, som giver os mulighed for at spore tyvekosterne til den adresse hvorfra de er stjålet. Dermed er chancerne for en opklaring større, siger Ralf Hove Larsen.  

Ifølge politiet vil mærkningen i mange tilfælde også skræmme tyvene fra at begå indbrud. Navnlig hvis håndærkerbilerne, udvendigt, er forsynet med de specielle mærknings-skilte.

Og mere end 140 sager siden 1. januar i år taler deres tydelige sprog: Håndværkerbiler der indeholder dyre maskiner og elværktøj, er blevet et eftertragtede indbruds-objekter her i landsdelen.

- Der er tale om store værdier, som tyvene forholdsvis nemt kan få fingre i og omsætte. Derfor er der grund til at indskærpe den stribe af gode råd, der kan være med til at forebygge tyverierne, siger Ralf Hove Larsen til TV MIDTVEST.

2:16
23 gange i denne uge har tyve stjålet værktøj fra varebiler i landsbyerne omkring Herning og Holstebro