Politiet beder nu borgerne om hjælp til at finde gerningsmændene til de mange bilindbrud og GPS-tyverier fra biler overalt i landsdelen.
Mandag morgen havde Midt- og Vestjyllands Politi fået omkring 35 anmeldelser om bilindbrud. Tirsdag morgen havde i alt omkring 85 opdaget, at deres bil var blevet en GPS fattigere i weekendens løb.
- Det er meget ekstraordinært, siger Lillian Jensen fra lokalpolitiet i Holstebro. Hun opfordrer borgerne om at henvende sig, hvis de ser mistænkelige personer eller biler.
- Politiet holder også ekstra øje. Særligt med østeuropæiske personer og biler, siger Lillian Jensen.