Nye overenskomster: - Det kommer ikke til at hjælpe noget som helst

- Jeg mener, at det er for lavt på statens område. For forsvaret i sin helhed er det alt for lavt. 

Sådan lyder det fra Jørgen Christian Pedersen, der er fællestillidsrepræsentant for konstabler og korporaler ved Ingeniørregimentet i Skive.

Søndag blev der indgået en ny overenskomst for de knap 200.000 statsligt ansatte i Danmark. Helt konkret er der tale om, at de statsansatte får 8,8 procent flere penge over de næste to år.

Men det er ikke meget værd for Jørgen Christian Pedersen at se.

- Det kommer ikke til at hjælpe noget som helst på fastholdelse og rekruttering, siger han.

De cirka 600.000 ansatte i kommuner og regioner kan se frem til, at en ny aftale også lander for dem inden længe. 

For Anette Knudsen, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, så ser hun frem til det med blandede følelser.

- Jeg er bekymret for, at vi kommer til at give afkald på noget for at få noget andet.

Helt konkret frygter hun, at hun skal give afkald på fleksibilitet for en stigning i grundlønnen.

- For jeg synes, at vi er så fleksible i forvejen. Jeg kunne godt være bekymret for, at vi skal være endnu mere fleksible, og det kan ikke lade sig gøre, siger hun og nævner blandt andet de skiftende arbejdstider.

Normalt lægger aftalen for de statsansatte også niveauet for de ansatte i regioner og kommuner. Og tallet på 8,8 procent jubler Anette Knudsen ikke over.

- Det er ikke meget, når vi i forvejen halter bagefter på lønnen, siger hun.

Flere af de sygeplejersker TV MIDTVEST har talt med mandag fortæller, at de også ønsker en højere grundløn. Derudover er det nødvendigt at besparelserne overordnet bliver færre og arbejdsmiljøet bedre, lyder det fra Annette Hundahl, der arbejder som flowkoordinator på Thisted Sygehus. 

Hun oplever, at der bliver skåret i sengepladser og normering af personale, men at patienttallet er det samme.

- Vi løber stærkere og stærkere, men vi bliver ikke tilgodeset. På et tidspunkt tror jeg, at man når dertil, hvor man ikke kan mere.

Hun har arbejdet som sygeplejerske i 25 år, og hun oplever, at mange i faget brænder ud.

- Hvis der var mere fokus på arbejdsmiljøet, så tror jeg faktisk på, at flere kunne holde til arbejdet med lønnen som den er.

Så er det lønnen eller arbejdsforholdene, der er vigtigst for dig?

- Det for sort-hvidt at stille det op på den måde. Men var det således, at der blev set på arbejdsmiljøet og arbejdspresset, så tror jeg, at arbejdet kunne gøres mere attraktivt. Det er ikke kun på lønnen, at det sker.

Også hos én af landsdelens folkeskolelærere, er ønsket om bedre arbejdsvilkår højt på listen.

- Traditionelt set har jeg kæmpet for højere løn, men lige nu er der så mange andre udfordringer, der fylder. Jeg tror, at lærerne ønsker tryghed mere end lønstigning, siger René Thiesen, der arbejder som lærer i Holstebro.

Han nævner, at truende adfærd og sprogbrug er blevet ting, man skal forholde sig til. Derudover fylder den generelle trivsel hos børnene også mere, hvor han ønsker bedre kompetencer og muligheder for at løse udfordringerne for den enkelte elev.

Således er aftalen for de statsansatte på plads, og ifølge TV 2s erhverskommentator, Ole Krohn vil det højst tage et par dage, før overenskomstaftalerne på de to andre områder også er i hus.

Herefter skal aftalen til afstemning blandt medlemmerne.

Og selvom Jørgen Christian Pedersen, der er fællestillidsrepræsentant for konstabler og korporaler ved Ingeniørregimentet i Skive, er skuffet over aftalen, så stemmer han ja.

- Selvfølgelig stemmer jeg ja til en lønstigning. Alt andet ville være dumt. Men jeg tror ikke på, at det på forsvarsområdet kan holde på personalet og tiltrække nye.

Som noget nyt bliver stemmerne fra de forskellige faggrupper kædet sammen på tværs. Det betyder, at der ikke kan opstå strejke i enkelte dele af den offentlige sektor, som vi så ved sygeplejerskerne i 2021. 

Dermed kan aftalen for i år enten ende i storkonflikt eller fred.