Ny opgørelse viser, at der er pesticidrester i drikkevandet mange steder

Nogle er bedre stillet, andre er værre, men ingen kommuner i landsdelen går fri.

Samlet set er der fundet pesticidrester i 37 procent af de vandboringer, som er blevet undersøgt de seneste fem år i Midt- og Vestjylland. Det viser en opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet på baggrund af tal fra GEUS-databasen Jupiter.

- Det er bekymrende, fordi det bliver værre og værre. Der er tale om, at forsyningssikkerheden er i fare. Lige nu blander man sig nogle steder ud af problemet, men det kan man ikke blive ved med. Så vandværkerne har ryggen mod muren.

De dystre toner kommer fra Walter Brüsch, der er geolog ved naturfredningsforeningen.

På landsplan er det 51,8 procent af boringerne, der indeholder pesticidrester. Især kommunerne i og omkring hovedstadsområdet trækker op, mens midt- og vestjyderne altså er bedre stillet, når det gælder kvaliteten af drikkevandet.

Det kan virke paradoksalt, når nu landbruget, som fylder noget mere her i landsdelen end i det københavnske, ofte får skyld for at bidrage til forurening med pesticider. Men det har en helt naturlig forklaring.

- Det skydes befolkningstætheden. Man forbruger meget mere vand i de her områder, og trækker dermed også rigtig meget vand op fra undergrunden, som derved er yngre, siger Walter Brüsch.

Midt- og vestjyder kan ikke hvile på laurbærrene

Her i landsdelen er vandet, der kommer ud af vandhanerne, altså meget ældre og dermed renere, fordi det stammer fra en tid før pesticider overhovedet blev opfundet.

Nærmest fri for pesticidrester er boringerne i Lemvig Kommune, hvor kun 1 ud af 27 vandprøver de seneste fem år har vist tegn på de menneskeskabte stoffer.

Men selvom den lokale naturfredningsforeningsformand selv bor i duksekommunen, så læner han sig ikke afslappet tilbage.

- Vi er nede i 225 meters dybde for at hente vand, så vi bruger af fortidens ressourcer. Hvis vi ikke opfører os ordentligt på overfladen, så går det også galt her, siger John Clausen, regionsformand for Danmarks Naturfredningsforening i Vestjylland.

Landbruget vil han heller ikke pege fingre af. Det er derimod dem, der har godkendt sprøjtemidlerne, der bør vågne op og tage ansvar, mener han.

- Vi er nødt til at gribe ind og slå en streg i sandet for at sikre vores grundvand for børn og børnebørn. Også selvom det er godkendte stoffer. Der må miljøministeren skride ind.

Det samme siger geologen Walter Brüsch.

- Det er ikke landbrugets skyld, for de bruger kun pesticider, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Så det er dem, der har svigtet. Og de godkender dem stadig på den måde op til grænseværdien.

Sikkert at drikke

Selvom der er fundet pesticidrester i mange vandboringer - også over grænseværdierne - i 96 ud af 98 af landets kommuner, så understreger vandselskabernes brancheorganisation DANVA, at alt vand i hanerne er sikkert at drikke.

Men vandværkerne er altså i stigende grad nødt til at foretage krumspring såsom at blande vand fra gode og dårlige boringer for at leve op til de fastsatte grænseværdier fra myndighederne. 

Derfor mener også de, at det er bydende nødvendigt med nye tiltag for at sikre rent vand i hanen til alle i fremtiden.

- Tilstanden for det grundvand, der bruges til drikkevand, er bekymrende flere steder. På grund af samfundets anvendelse af kemikalier og pesticider er det et vilkår for rent drikkevand, at der indføres sprøjteforbud i områder, hvor grundvandet dannes, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.

For sent på Mors

Midt- og Vestjylland ligger som helhed under landgennemsnittet. Alligevel er det nogle steder allerede svært at finde de nødvendige, rene vandressourcer.

- På Mors har man et kraftigt dyrket landbrugsareal, og de kan ikke gå så langt ned i undergrunden. Der er det for sent, siger regionsformand i Danmarks Naturfredningsforening John Clausen.

I Morsø Kommune viste 60 procent af prøverne i undersøgelsen tegn på pesticidrester. Syv prøver lå over grænseværdien.

- Det er alarmerende, men samtidig må vi jo sige, at det ikke er overraskende. Det er fortidens synder, som langsomt siver ned og indhenter os, siger John Christiansen, der er konstitueret direktør for Morsø Forsyning.

Vandværkerne skal udtage en vandprøve fra de aktive drikkevandsboringer til analyse for blandt andet pesticider minimum hvert femte år. Derfor er opgørelsen lavet for en femårig periode.