Nu er det igen tid til at stille på uret - fast helårstid er strandet i EU

Et flertal i EU-Parlamentet vil afskaffe de årlige skift fra sommer- til vintertid. Men processen er på is.

Arkivfoto. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Søndag morgen vil mange danskere få stjålet en time af deres skønhedssøvn.

Læs også Solskin 'midt om natten' - sådan bliver det, hvis sommertiden afskaffes

Samtidig kan de solhungrende glæde sig over, at solen går ned en time senere, end den har gjort i løbet af det seneste halve år.

Den er god nok: Det er blevet sommertid, og urene skal stilles en time frem.

Det kan dog snart høre fortiden til, at viserne skal flyttes frem og tilbage på halvårlig basis.

I EU-Parlamentet er der flertal for, at sommer- og vintertid er passé, og at man i stedet skal gå over til et tidssystem med én fast helårstid i EU-landene.

Efter planen skal urene i EU stilles om for sidste gang i 2021.

Noget tyder dog på, at det ikke bliver tilfældet.

Ingen mærkbare fremskridt

I løbet af det seneste år er der ikke sket mærkbare fremskridt i forhandlingerne mellem EU-landene, som er næste trin i at afskaffe sommer- og vintertid.

Det skyldes, at medlemslandene ikke er blevet enige om en fælles holdning til, hvilket tidssystem som skal erstatte det nuværende.

Lige præcis med det her kunne det være rart, hvis man tog en ens beslutning i Europa om, hvorvidt man skal have sommertid eller ej.

Søren Gade, medlem af EU-Parlamentet for Venstre.

Det siger Marianne Vind, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet.

Hun tror ikke på, at lovgivningen vil være udfærdiget i tide til at afskaffe sommertid i 2021.

Særligt ikke nu, hvor coronavirusset har påvirket alle dagsordener i EU, og afskaffelsen af sommer- og vintertid derfor er nedprioriteret.

- Det virker ikke til at være ret manges store hjertesag. Jeg har svært ved at se, hvornår den bliver genoptaget.

- Jeg vil ikke blive overrasket, hvis den bliver trukket en dag, så den ikke er på bordet længere, siger Marianne Vind.

Håber på fælles fodslag

I EU-forhandlinger er det ofte muligt at indgå et kompromis. Men det er ikke muligt i denne sammenhæng, hvor der skal vælges mellem et af flere systemer.

Derfor tyder det på, at urene også skal stilles frem og tilbage efter år 2021.

Søren Gade, medlem af EU-Parlamentet for Venstre, håber på, at landene kan finde frem til en fælles holdning, så der ikke opstår et tidskaos på tværs af EU's indre grænser.

- Lige præcis med det her kunne det være rart, hvis man tog en ens beslutning i Europa om, hvorvidt man skal have sommertid eller ej, siger han.

FAKTA: Derfor skal du stille uret natten til søndag

  • Sommertid varer syv måneder fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
  • Om foråret skal uret stilles en time frem fra klokken 02.00 til klokken 03.00. Det "koster" altså en time. Om efteråret skal uret stilles en time tilbage til "normaltid" fra klokken 03.00 til klokken 02.00. Vi får med andre ord en ekstra time tilbage.
  • Som følge af det vil det efter søndag være mørkere om morgenen og lysere om aftenen.
  • Sommertid blev første gang indført af Østrig og Tyskland i 1916 for at spare energi og dermed olie, som var knap på grund af Første Verdenskrig.
  • En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.
  • Sommertiden kom igen fra 1940 til 1948, men blev blev først permanent i Danmark i 1980.
  • Efter en standardisering i EU i 1996 følger hele unionen med på samme tid. I alt har omkring 70 lande indført ordningen med sommertid.
  • Reglerne om sommertid er fastlagt i et EU-direktiv.
  • I 2018 kom det dog op på EU-plan at afskaffe de årlige skift frem og tilbage.
  • I en internetrundspørge svarede 4,6 millioner EU-borgere på, om de støttede forslaget. 84 procent sagde ja.
  • Europa-Parlamentet stemte også for at gøre sommertid til fortid efter 2021.
  • De afsluttende forhandlinger kan dog ikke indledes, før EU-landene har taget stilling til forslaget. Og der har ikke været fuld opbakning.

Kilder: Den Store Danske, Eur-lex og Ritzau.

/ritzau/