Ni vigtige færger: Limfjorden er fyldt med livsnerver og genveje

I de indre danske farvande er der i alt 53 færgeruter. Ni af disse er at finde i Limfjorden. Fra Hals-Egense helt i øst til Thyborøn-Agger helt i vest

Nogle af færgerne er vigtige livliner til øer som Venø, Fur, Egholm og Livø.

Mens andre færger som Næssundfærgen og Thyborøn-Aggerfærgen – så at sige - har delt vandene politisk. Er de overflødige? Og kan det i det hele taget betale sig at bruge tid og penge på at drive færger som disse?

Men hvad enten turen er foregået i en pram, en robåd eller en topmoderne hybridfærge, har den sejlende transport gennem tiden været et altafgørende bindeled for livet, kulturen og udviklingen blandt folket ved Limfjordens vande.

Venøfærgen kostede én krone

Programserien ”Færgerne på Fjorden – Godtfolk og Fortællinger” tager seerne med på en farverig rundtur til de ni færger. Og ikke mindst til de mennesker, der bruger eller sejler færgerne.

Venøfærgen er et godt eksempel på en af de færger, der i den grad er brug for. Hvert år bliver op mod 260.000 passagerer og 130.000 biler fragtet over det 275 meter smalle Venøsund ved Struer.

- Det er simpelthen en livsnerve for de 200 mennesker, der bor fast på Venø. Så har vi jo også en efterskole på øen med 100 elever, der benytter færgen, siger overfartsleder Charly Clemmensen.

Færgen, der i dag sejler, er fra 2010. Tidligere sejlede den – på disse kanter – legendariske M/F Venøsund. Færgen, der blev bygget i 1931, er i øvrigt Danmarks ældste bilfærge lavet af træ, og den bliver i dag brugt som turbåd i Limfjorden.

- Jeg er fuldstændig forgabt i gamle skibe. Og jeg blev forelsket i Venøsund II, da man for over 30 år siden ville nedlægge færgen til fordel for den nye. Så jeg foreslog borgmesteren at købe den for en krone. Og det synes han var en vildt fed handel, fortæller Bjarne Tingbæk, som er formand for Venøs Færgelaug.

Selvom den stolte træfærge primært bliver brugt til turist- og udflugtsture, så sker det, at den også sejler almindelig rutefart, hvis den nye færge er på værksted eller af andre årsager, ikke kan sejle. Noget, der glæder Bjarne Tingbæk.

- Det der med at komme ud at sejle med en færge, er altså noget særligt. Det var jo for eksempel en frygtelig ulykke, da man nedlagde Storebæltsforbindelsen. Alle de ting, der knytter sig til sådan en færge. Alle de oplevelser og erfaringer, gode som dårlige, vil man jo gerne bevare, siger Bjarne Tingbæk.

Smutveje og frivilligt arbejde

En anden færgerute, der ikke er decideret livsnødvendig, er ruten mellem Sundsøre i Salling og Hvalpsund i Vesthimmerland. I daglig tale bliver en færge som denne kaldt en smutvejsfærge eller en genvejsfærge. Skal man fra Salling og videre mod det nordjyske, sparer man som bilist typisk 30 minutter ved at tage færgen.

- Det betyder meget for området her, at man har en færge. De er glade for den. Vi har jo Thise Mejeri på Sundsøre-siden, og de har mange lastbiler, der skal over med varer. Og mange, der arbejder på den anden side, ville måske ikke have deres arbejde, hvis ikke færgen var her”, siger skipper på Hvalpsundfærgen Arnfinn Jacobsen.

Næssundfærgen må også siges at være en smutvejsfærge. Ruten går fra det vestligste Mors ved Karby til det sydligste Thy ved Hurup.

Morsø og Thisted kommuner drev i fællesskab færgeruten frem til 2015, hvor de besluttede at nedlægge den. Til stor frustration for en gruppe af lokale, som derfor stiftede Næssundfærgens venner med det formål at få færgen i drift igen.

Det lykkedes i sommeren 2016, og siden har færgen, der er bygget i 1964, sejlet den fem minutter lange tur mellem de to egne.

- Det er bestemt ikke en selvfølgelighed, at vi sejler. Det er hele tiden en kamp for at få tingene til at nå sammen. Men der er mange frivillige, og vi er ved at nå 700 medlemmer af færgens Venner, fortæller formand for Næssundfærgens Venner, Henrik Olsen.

Færgen sejler i dagtimerne fra 06:30 til 18:15 – og flere aftener om måneden går en række frivillige ombord og omdanner færgen til en kulturfærge, hvor de arrangerer musik, mad og andre kulturelle indslag.

- Der er mange kilder til, at vores færge er lykkedes. Jeg havde nær sagt, at færgen er blevet en slags sejlende humlebi, siger Henrik Olsen.

I et af programmerne om færgerne kommer seerne med til en kulturaften, hvor der bydes på tapas og bluesmusik, alt imens Næssundfærgen tøffer rundt i Limfjorden, mens solen går ned.

- Der er simpelthen så mange gode oplevelser hernede. Der sker altid et eller andet, og man går hjem og er lidt høj, når vi er færdige med at pakke sammen igen, siger Jenny Jepsen, der er en af de mange frivillige, som står for borddækning og servering til den sejlende humlebis arrangementer.

 - Jeg tror ikke rigtigt, at jeg kan undvære det, selvom jeg en gang imellem tænker: Hold da op en masse timer, der går med det her. Men hvis man sidder hjemme, bliver man jo bare gammel, og det duer ikke, slutter hun.