Minister lover skarpere kontrol af fuskende fiskere: I Hanstholm tror man ikke på det

De hollandske fiskere har nogle af de største skibe i dansk farvand, men de er svære at få øje på.

Mange af dem slukker nemlig for signalet, der viser, hvor de er, selvom loven siger, at positionssignalet, der hedder AIS, skal være tændt hele tiden på skibe, der er over 15 meter.

På den måde kan de fiske steder, som man ifølge loven skal holde sig fra, uden at blive opdaget.

- Efter min mening, så bliver der fanget alt for mange fisk her i Skagerrak. Og det er næsten kun hollændere, der er skyld i det, mener Gert Kristensen, der er fisker på Thorup Strand.

Fiskerne vil have, at myndighederne gør noget ved sagen, for det er alt for let at snyde, som det er nu.

- Hvis jeg rykker ledningen ud af boksen, så forsvinder mit skib på skærmen. Det kan alle finde ud af – også en hollænder, siger fiskeren Claus Krog Nielsen, der er irriteret over at se de hollandske fiskere fuske.

- Det er frustrerende at kigge på. Vi skal fiske under samme præmisser alle sammen, fortæller han.

Kontrol via fly- og satellitovervågning

Fiskeriministeren lover, at der vil blive gøre mere for at få bugt med snyderiet.

- Der er nogle klare regler på det her område. De skal overholdes, og nu skærper vi kontrollen med det her, siger fiskeriminister, Rasmus Prehn (S).

Spørger man oppositionen, er de enige i, at en skærpet kontrol er den rigtige vej af gå.

- Jeg glæder mig over, at ministeren nu siger, at fiskerikontrollen endelig vil sætte ind, for det er uacceptabelt, at der de seneste seks måneder ikke er blevet uddelt nogen bøder, når vi ved, at det her foregår hele tiden, siger Torsten Schack Pedersen, der er fiskeriordfører for Venstre.

Det er fiskeristyrelsen, der skal kontrollere og uddele bøder, når reglerne til søs bliver brudt. Styrelsen har ikke ønsket at medvirke i et interview med TV MIDTVEST, men i et skriftligt skriver direktøren, Nanna Møller, at kontrollen bliver strammet op.

- Det vil ske ved, at der fremover mere systematisk fulgt op på AIS-udfald, og at manglende AIS-signaler krydstjekkes med oplysninger fra Fiskeristyrelsens satellitovervågning. Derudover vil overvågningen også blive styrket gennem et samarbejde med Søværnskommandoen, som foretager radarovervågning af fiskeriaktiviteten i dansk farvand og ved flyovervågning, som styrelsen i samarbejde med Forsvaret netop har iværksat et forsøg med. Desuden er der for nylig sket en styrkelse af kontrollen af fiskeriet i Skagerrak-området med indførelse af et kontrolpunkt til søs.

- Jeg vil se det, før jeg tror det

På de vestjyske havne er fiskerne glade for, at regeringen sætter ind, men de tror ikke på, at de kommer til at mærke forskel.

- Tror du, at der kommer til at ske noget nu?

- Nej, det tror jeg ikke. Så havde de vel gjort det noget før. Jeg tvivler på, at der sker noget, siger Claus Krog Nielsen.

- Jeg vil se det, før jeg tror det. Ministeren er den den femte, syvende eller tiende i rækken, der lover, at der kommer til at ske noget, fortæller Gert Kristensen.

Claus Krog Nielsen har dog ikke selv en løsning på, hvordan man kommer problemet til livs.

- Jeg ved ikke, hvad de skal gøre, men det skal være noget andet end sådan noget Nürnberg-kram, som man kan tænde og slukke for, siger fiskeren og peger på AIS-senderen.

TV 2 afslørede søndag, at det er 30 ud af 31 hollandske trawlere, der fisker i dansk farvand, som slukker for deres AIS-signal, når de fisker.