Midt- og Vestjyske betjente til grænsen

De massive flygtningestrømme i grænseregionen kræver langt mere politimandskab, end Syd- og Sønderjyllands Politi kan mønstre. Derfor delegeres der i disse dage ekstra mandskab ud fra hele landet. Herunder Midt- og Vestjylland.

100915politivgraense.jpg

Mere end 3000 flygtninge er siden søndag ankommet til Danmark. Langt de fleste til den dansk/tyske grænse ved Padborg.  Flygtningestrømmen kræver en stor politiindsats, og betjentene fra Midt- og Vestjyllands Politi hjælper også til.

- Vi har tilkaldt en hel masse medarbejdere, som er suset hjemmefra og ind for at hjælpe os. Vi har omlagt en hel masse tjeneste for en hel masse medarbejdere, og jeg ved, at det har været svært for dem, men de er gået til opgaven med krum hals, og det vil jeg gerne rose dem for. Jeg synes, det er virkelig flot det, der er ydet indtil nu, siger chefpolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, Klaus Arboe.

Lige nu ved politiet ikke hvor længe, de skal undvære mandskab, men Klaus Arboe garanterer, at der fortsat er politi på vejene i Midt- og Vestjylland. 

- Situationen udvikler sig hele tiden og udvikler sig løbende og vi skal tilpasse os, siger han til TV MIDTVEST.

Hør Chefpolitiinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi Klaus Arboe fortælle om politiets indsats:

0:36