Midt- og Vestjylland topper listen: - Nogle af vanvidsbilisterne fælder en tåre

Efter fire måneder med den nye lov om vanvidsbilisme har Midt- og Vestjyllands Politi beslaglagt 53 køretøjer. Det er det højeste antal i landet.

2:57
Jørgen Christensen håber, at loven om vanvidsbilisme med tiden vil afspejle sig i ulykkesstatistikkerne.
Foto: Anders Meyer, TV MIDTVEST

Det giver en klækkelig bøde, fængsel i flere måneder, tre års ubetinget frakendelse af kørekortet - og så kan man vinke farvel til sit køretøj.

Alligevel fortsætter sagerne om vanvidskørsel med at strømme ind hos Midt- og Vestjyllands Politi. Faktisk oplever landsdelens politi landets højeste antal af sager om vanvidskørsel. Mere præcist har politiet beslaglagt 53 køretøjer siden 31. marts, forklarer lederen af færdselsafdelingen, Jørgen Christensen.

- Vi er ret overraskede over, at vi har beslaglagt så mange biler, men forhåbentligt stilner det af, når der kommer mere viden ud om, at det altså ikke kan betale sig, siger han.

Prisen, der skal betales for at køre mere end 100 procent for stærkt, over 200 km/t eller med en promille på over 2.0, er netop, at køretøjet ryger.

Dyre biler med mange heste

Politiet har især blandt fartsynderne bemærket en ny tendens i forhold til bilernes beskaffenhed, på trods af, at de fleste af de sigtede er unge mænd, der ifølge politiet ofte fejlagtigt tror, at de kan snige sig uden om kontrollerne.

- Det er ret dyre og fine biler. Audier, BMW’er og specialmodeller med 2-300 hestekræfter. Nogle af dem fælder en tåre, når fejebladet ankommer, og det går op for dem, at de aldrig får bilen at se igen, siger Jørgen Christensen og fortsætter:

- Vi har også oplevet, at de står tilbage med en gæld på flere hundrede tusinde kroner, eller at bilen er leaset, og de får et efterkrav.

Fartforseelserne, som Midt- og Vestjyllands Politi kan fortælle om, er ret voldsomme. 208 kilometer i timen på en almindelig landevej, 207 på motorvej, 164 i en 70-zone eller 117 i en 50-zone midt i byen.

Kørelærer Ole Brink fra Struer synes at loven om vanvidsbilisme er fornuftig, men nogle gange rammer skævt, siger han.
Kørelærer Ole Brink fra Struer synes at loven om vanvidsbilisme er fornuftig, men nogle gange rammer skævt, siger han.
Foto: Anders Meyer, TV MIDTVEST

Kørelærer: Undervisning kan være løsning

Den mentalitet, som skal til at lave så store overskridelser af fartgrænserne, efterlader ikke en kørelærer med en tro på, at yderligere tiltag såsom at begrænse motorydelsen hos uerfarne bilister kan have en effekt.

- Man kan ikke lovgive sig ud af alting, og de mennesker, som vil køre vanvidskørsel, kan jo låne eller leje en stor og kraftfuld bil, siger Ole Brink, der har Brinks Køreskole i Struer.

I stedet mener han, at det i højere grad skal udpensles i kørekortundervisningen, hvor farligt det er at køre så hurtigt. Eksempelvis, at en airbag ikke har en effekt ved hastigheder over 213 kilometer i timen. 

- Der skulle hellere mere fokus i køreuddannelsen på holdningsdannelse og konsekvenserne af at køre for stærkt, siger han.

Og den udlægning lader det til, at politikerne er fuldstændig enige i. For mens det er for tidligt at evaluere på loven om vanvidsbilisme, så har Folketinget netop taget hul på en revurdering af kørekortuddannelsen, lyder det fra Venstres transportordfører.

- Vi er faktisk ved at kigge på en modernisering af køreuddannelsen i de her uger, og der vil blive meget mere vægt på holdningsbearbejdning og trafikal adfærd, så unge bilister ved, hvad det er for nogle enorme kræfter, der er på spil i en bil, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Loven om vanvidsbilisme trådte i kraft 31. marts 2021. Den største del af beslaglæggelserne skyldes spritbilisme, dernæst fart.