Livredderne advarer mod revlehuller: Sådan redder du dig selv og andre

Hvert år er revlehuller ved de danske kyster årsag til ulykker og farlige situationer.

Det skriver Trygfondens Kystlivredning i en pressemeddelelse, hvori alle badende opfordres til at være opmærksomme og passe på. 

Et revlehul er en fordybning i strandens revler, og under bestemte vind- og bølgeforhold kan der opstå en udadgående strøm, der fører vand ud fra stranden.

Det er netop denne strøm, der kan være farlig, hvis man bliver fanget i den og begynder at kæmpe imod.

- Et revlehul er som udgangspunkt ikke farligt, hvis man ved, hvordan man skal tackle det. Men begynder man at svømme mod strømmen for at komme ind mod land, kan det blive rigtig farligt. Selv stærke og erfarne svømmere er druknet i udmattelse, fordi de er gået i panik og har forsøgt at kæmpe imod strømmen. 

- Det bedste, man kan gøre, er at bevare roen og svømme til siden langs stranden og bruge bølgerne til at komme ind igen, udtaler Lasse Serup Jensby, der er driftsleder i TrygFonden Kystlivredning. 

Pas på dig selv, når andre er i knibe

Trygfondens Kystlivredning oplyser også om, hvordan man skal forholde sig, hvis man ser andre, der bliver fanget i et revlehul. Her er det vigtigt at bevare roen og danne sig et overblik over situationen. 

- Er der mulighed for at kontakte en livredder, så gør det, og eller skal man ringe 1-1-2. Kast gerne noget, der kan flyde, ud til den nødstedte og råb, at vedkommende skal bevare roen og forsøge at svømme til siden, udtaler Lasse Serup Jensby. 

Mange er selv druknet i et forsøg på at redde nogen ud af et revlehul, så det er vigtigt, at man også selv bevarer roen og tænker klart, lyder det. 

- Er du alene og ser dig nødsaget til at gå i vandet, så husk at ringe 1-1-2 først, find om muligt et flydemiddel og bjærg nødstedte ud af faren, rådgiver Lasse Serup Jensby. 

Der er tusinder af revlehuller langs de danske kyster, men det er primært kun under bestemte vind- og bølgeforhold, at revlehullerne er farlige.

Vær opmærksom på redningsnummeret

Livredderne opfordrer derfor til, at man altid lærer stranden at kende og orienterer sig om de lokale forhold, inden man går i vandet.

- Det bedste er at vælge en strand med livreddere og altid bade mellem flagene. Livredderne har sikret sig, at badeforholdene i denne zone er forsvarlige, og skulle man få brug for hjælp, er der en livredder at få fat på, udtaler Lasse Serup Jensen.

Opfordringen lyder også, at man altid sørger for at kende redningsnummeret eller nærmeste adresse på det badested, man besøger.

Næsten alle strande i Danmark har et grønt skilt med et unikt nummer, som du skal oplyse, når du ringer 1-1-2. Ved hjælp af redningsnummeret kan Alarmcentralen lokalisere præcist, hvor du befinder dig, og hjælpen kan nå hurtigere frem.

Find livreddere og redningsnumre her: Danmarkskort med livreddere og strande