Lille optimisme i presset boligmarked: Én ting kan snart vende markedet

Boligmarkedet har mødt stor modstand fra flere sider det seneste år. Men flere ting begynder nu et gå i den rigtige retning. Specielt én ting holdes der øje med.

3:52
Det sidste år har været udfordrende for ejendomsmæglerne. Men der er optimisme at spore i årets første måned.
Foto: Arkivfoto, TV MIDTVEST

Boligmarkedet har været udfordret det seneste år. Det vidner de tørre tal fra Boligsiden.dk om.

Helt nye tal fra sitet viser en tilbagegang i salgspriserne i 12 ud af landsdelens 13 kommuner i 2022.

Kun Favrskov holder stand med hverken frem- eller tilbagegang i salgspris.

Herning og Ikast-Brande Kommune er de to steder, hvor kvadratmeterprisen er faldet mindst.

Men også her mærker man tilbagegangen.

- Jamen, selvfølgelig kan vi mærke det. 

- Vi kan jo godt se, at markedet har ændret sig, erkender Anja Præstegaard fra ejendomsmæglerne Thoustrup og Præstegaard i Herning.

- Vi kan jo godt se, at markedet har ændret sig, siger Anja Præstegaard fra ejendomsmæglerne Thoustrup og Præstegaard i Herning.
- Vi kan jo godt se, at markedet har ændret sig, siger Anja Præstegaard fra ejendomsmæglerne Thoustrup og Præstegaard i Herning.
Foto: Tina Bangsgaard, TV MIDTVEST

Dominoeffekten

Der er mange boliger på markedet, og det skyldes, at der blev solgt færre boliger de seneste 12 måneder.

- Det, vi har oplevet på boligmarkedet det seneste år, har været meget foranderligt, fortæller Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

- På det seneste har vi oplevet, at priserne på boligerne har bevæget sig nedad, og det efter mange måneder i en hel corona-periode, hvor det er gået rigtigt godt, uddyber hun.

Ifølge kommunikationsdirektøren viser de økonomiske nøgletal på boligmarkedet faldende priser. 

En dominoeffekt er i gang på boligmarkedet.

- Vi ser, at det tager længere tid at sælge en bolig, vi ser at sælger må give lidt mere rabat, når man sidder og forhandler, og vi kan se, at der er flere af de huse, der bliver sat til salg, de er ikke blevet solgt, fastslår Birgit Daetz.

Flere ting går i rigtig retning

Alligevel er der optimisme at spore blandt ejendomsmæglere.

- Jeg tror på, at fremtiden ser lys ud. 

- Energiudgifterne er faldet, elpriserne er faldet, vi har en stabil rente, så vores tro på fremtiden, den er stadigvæk lys, mener Erik Thalund, indehaver af home i Herning.

Erik Thalund, indehaver af home i Herning, er fuld af optimisme.
Erik Thalund, indehaver af home i Herning, er fuld af optimisme.
Foto: Tina Bangsgaard, TV MIDTVEST

Også en anden kollega i byen ser med optimisme på den tid, vi går i møde.

- Når man ligesom når hinanden, både omkring boligpriser og det, som en køber kan løfte rent økonomisk, så kommer vi ind på det normale spor, hvor der er fornuftigt rul på tingene. Og jeg er helt sikker på, at det er det, vi kigger ind i, antager Anja Præstegaard fra ejendomsmæglerne Thoustrup og Præstegaard i Herning.

Spørgsmål: Man skal du ikke også som ejendomsmægler have den optimistiske hat på?

- Selvfølgelig! Det skal jeg da helt sikkert. 

- Det kan godt være, at vi kommer til at opleve, at den tendens, som nogle ejendomsmæglere ser, faktisk er noget, som kommer til at gøre sig gældende for flere, vurderer Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Foto: Jonas Sørensen, TV MIDTVEST

Der er måske noget, som lige nu gør, at ejendomsmæglerne har noget at have den spirende optimisme i.

- Vi er meget spændte på at se, hvordan det går med renteudviklingen, for nu har vi set, at renten er begyndt at falde lidt, og det er positivt i forhold til normalreglen, som siger, at når renten falder, så stiger boligpriserne igen.

- Så det kan godt være, at vi kommer til at opleve, at den tendens, som nogle ejendomsmæglere ser, faktisk er noget, som kommer til at gøre sig gældende for flere, vurderer Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Blandt køberne er det blandt andet lige netop renten, der har spillet ind, når de har overvejet at købe bolig. 

Også den rekordhøje inflation har blandt mange dæmpet trangen til at tage ud og se på ny bolig.