Jakob Vestergaard forlader håndbold

Den tidligere træner for Viborg HK's damer har fået nyt job.

Jakob Vestergaard.jpg

En af Danmarks mest vindende håndboldtrænere, den tidligere cheftræner for Viborg HKs kvinder, Jakob Vestergaard parkerer nu håndbolden på sidelinjen og bliver ny forstander for Idrætshøjskolen i Sønderborg. Det skriver viborg-folkeblad.dk.

Slut med håndbold

Jakob Vestergaard har senest været træner for Aalborg Håndbolds herreligahold, men blev kort inde i sæsonen fyret i det nordjyske, og har ingen planer om at vende tilbage til håndbolden foreløbigt.

- Da jeg i sin tid sagde op i Viborg HK, var det også for at prøve noget nyt. Nu sættes håndboldtrænerkarrieren i bero, og jeg har da ikke planer om at vende tilbage indenfor den nærmeste årrække. Nu skal jeg være forstander, og det glæder jeg mig meget til,« siger Jakob Vestergaard til Viborg Stifts Folkeblad.

Jakob Vestergaard har to gange vundet Champions Laegue med Viborgs damehold.