Husker du: Der blev trænet i pangfarvede bodystockings, og vi gik rundt med stave i skoven

Der har været et utal af trends inden for motion og fitness i løbet af de seneste 30 år. Hvor mange af motionsformerne har du haft kastet dig ud i?

Der er rigtig mange af os, der motionerer ved at løbe en tur eller styrketræne. 

Men det er langt fra de eneste måder at få motion på. 

Artikelserie

Den ene trend efter den anden har gennem tiden fået os til at flokke ned i fitnesscentret, den lokale hal eller ud i det fri. 

Nogle motiontrends har holdt os fanget i alle årene, mens andre - næsten - er forsvundet igen.

Vi har fundet nogle gamle TV-indslag fra TVMIDTVEST's arkiv, der viser, hvad vi har gjort for at få sved på panden i løbet af de seneste 30 år.

Dengang vi alle jagtede "balder af stål" 

 

Det var allerede i 80'erne, at Jane Fonda tonede frem på vores tv-skærme i uhyggeligt stramme leggings og en bodystocking, der var knappet uden på bukserne.

Hvilke rigtige mennesker vil nogensinde kunne slippe af sted med det outfit?

På trods af det specielle tøjvalg, der i dag kun ses i offentligheden til fitness-konkurrencer og udklædningsfester, blev aerobic et stort hit.

De danske kvinder og mænd kastede sig ud i den hæsblæsende motionsform. Det skete både på hold og helt privat foran tv'et derhjemme.

I starten af 90'erne var aerobic-feberen stadig på sit højeste.

Til en gymnastikopvisning gav Vestjysk Gymnastikforening blandt andet en lille optræden med aerobic, og i 1994 var der aerobic-maraton i Kulturcentret i Holstebro.

Der var sved på panden og smart træningstøj for alle pengene. 

Aerobic i sin rene form har været på en kraftig deroute. I 2016 var det kun 7 procent af danskerne, der dyrkede aerobic. Det viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. 

De seje løbere på landevejene

 

Løb er en af de motionsformer, der var og er mest udbredt i Danmark. Det har været en af de hurtigst voksende tendenser. Igennem mange år har antallet af løbere og antallet af motionsløb været stigende. 

Det fortæller Maja Pilgaard, der forsker i danskernes motionsvaner. 

- I 2016 så vi en lille mætning i antallet af løbere, men der er ingen tvivl om, at det er en af de motionsformer, flest danskere får presset ind i hverdagen, siger hun. 

I 1996 var TVMIDTVEST med til et motionsløb nord for Mejrup Kirkeby. 

Her mødte vi Jytte Jørgensen på 70 år, der var klar til at begive sig ud på en rute på ti kilometer. 

Den seje kvinde løb i mål på en tid på 56 minutter og 40 sekunder.

Hvad er det der fitness for noget?

 

I 1997 havde en af TVMIDTVEST's reportere forvildet sig ind til en fitness-messe i Herning. Det er vist ingen underdrivelse at sige, at han var uden for sit rette element. 

Én af de ting, der dominerede på messen i Herning, var spinningcykler. 

Spinninghold, med træning på cykler i fitnesscenter, kom på markedet i starten af 90'erne.

Derudover var styrketræning meget dominerende på messen. Styrketræning er en af de mest udbredte træningsformer herhjemme.

I 2016 var det faktisk den motionsform, flest danskere dyrkede. Det viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut.

Mountainbikere kæmpede for at blive på cyklen

 

I 1997 kunne TVMIDTVEST fortælle, at det var blevet populært at kæmpe sig igennem den danske natur på en mountainbike.

Vi var med, da 65 mountainbikere fik pulsen højt op i skovene ved Viborg. 

Selvom det ikke var alle, der var lige gode til at holde sig på cyklen på de glatte skovstier, så er det en motionsform, der har været i kraftig vækst. 

I 2017 kunne det daværende Miljø- og Fødevareministerie fortælle, at antallet af mountainbikeryttere i statens skove og andre naturområder var vokset med 15-20 procent om året siden 2013.

Der er også kommet egentlige mountainbike-spor, som de kan køre på. 

Det første af sin slags i statens skove og naturområder blev anlagt tilbage i 2000. I dag er der mere end 50 spor i hele landet. 

Dengang stavene skulle med ud i skoven

 

De er stadigvæk derude, men ikke i nær så stort et antal, som det var tilfældet i starten af 00'erne. 

Vi taler om stavgængerne. 

Det var de friske motionister, der begav sig ud på vandreture med skivestave. Undervejs måtte de høre på dumme kommentarer om, at de da har glemt skiene. 

Stavgang var rigtig god motion for dem, der ikke kunne løbe. Bevægelsen i armene øgede nemlig forbrændingen og forbedrede kredsløbet.

Det kunne Kis Østergaard fra Viborg fortælle i 2002. 

Der var mange, der kunne se fidusen i stavgang-trenden, og snart var de powerwalkende stavgængere alle vegne.

Maja Pilgaard, der forsker i danskernes motionsvaner fortæller, at der er sket meget med antallet af motionister over 50 år de seneste 30 år. 

- Den gruppe motionerer helt klart mere, end de gjorde tidligere. De ældre, vi ser i dag, har revolutioneret målgruppen, siger hun. 

Alle dansede rundt til sydamerikanske rytmer

 

I slutningen af 00'erne og starten af 10'erne kom der mere fart over feltet. 

Mange af os vil gerne have det sjovt, mens vi motionerer, og det var den helt store motionstrend på det her tidspunkt garanti for. 

Zumba indtog Danmark. 

Motionscentrene og idrætsforeningerne kunne slet ikke følge med interessen fra de mange kvinder - og mænd - der gerne ville danse rundt til latinamerikanske rytmer. 

Zumba er en blanding mellem salsa og aerobic, og den kombination tiltrak en helt anden målgruppe end den type motionister, der plejede at træne i fitnesscentre. 

Det oplevede man blandt andet i Viborg, hvor TVMIDTVEST var med under en svedig zumba-time. 

Ekstreme sportsudfordringer vinder frem

 

Vi slutter den svedige rundtur i vores motionshistorie ved en god gammel klassiker. 

Løb. 

Vi har allerede rundet det tidligere, men vi kommer ikke uden om, at danskerne løber rigtig meget. Faktisk løber hver tredje voksne dansker. I mange år var det den motionsform, der var allermest udbredt. 

Løbeglæden gør også, at mange motionsløbere får mod på at kaste sig over de lange distancer som maraton og halvmaraton.

Sportsgrene, der kræver stor udholdenhed og viljekraft, bliver mere og mere populært. Det kan man også se inden for triatlon, hvor Ironman-distancen er noget flere og flere kaster sig over.  

Her svømmer deltagerne 3,8 km, cykler 180 km og løber 42 km. 

I 2015 kunne Ironman-koncernen, der arrangerer løb over hele kloden, oplyse, at Danmark var det land i verden, der har flest Ironman-deltagere i forhold til indbyggertallet.

Maja Pilgaard, der forsker i danskernes motionsvaner, fortæller, at flere danske motionister har en god grundform. 

- Det er med til at rykke os frem som nation, fordi motionisterne skal op på de længere distancer for at blive udfordret, fortæller hun. 

En af de seje, der virker til at have næsten umenneskelige kræfter, er Linda Kempel fra Ikast. I 2015 var vi med, da hun løb sit maraton nummer 100 på bare tre år. 

Tre år, folkens. 

Det svarer til, at hun i gennemsnit har løbet et maratonløb hvert 11 døgn tre år i streg. 

Det må siges at være imponerende.