Husk nu at holde til højre på motorvejen

​I går fik vi 10 kilometer ny motorvej her i landsdelen, så her er en lille påmindelse om, at man altså skal huske at holde til højre.

Foto: Colourbox

Kender du situationen, hvor der er en bil på vejen, der bare nægter at holde ind til højre, selvom der ikke er en bil, der skal overhales?

For så er du ikke alene.

Læs også Så er første del af motorvejen åben

I en undersøgelse lavet af Vejdirektoratet viser det sig, at 59 procent af bilister er generede af, at andre ikke holder til højre generelt.

- Når vi ikke holder til højre, forhindrer vi andre bilister i at komme frem, og vi irriterer dem desuden unødigt. I Vejdirektoratet arbejder vi med at skabe bedre fremkommelighed på vejene, og vi har brug for, at bilisterne hjælper os ved at tage hensyn til hinanden, siger Marianne Foldberg Steffensen, der er leder i trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

  Foto: Vejdirektoratet

Respekt for politiet

Det kan være rart bare at placere sig i overhalingssporet og bare fortsætter derudaf, men det ændre ikke på, at det ikke er korrekt kørsel. Der skal dog ofte muskler til, hvor folk trækker ind til højre.

- Vi oplever tit, at først når bilisterne ser en patruljevogn, husker de at trække ind til højre. Ved at sætte fokus på problemet håber vi, at vi generelt kan få flere til at placere sig rigtigt. Det er det bedste for fremkommeligheden, fortæller Arne Martinsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Læs også Bekymring over ny motorvej: Stykker ved Herning kan give flere trafikulykker

I går blev den nye Messemotorvej, der kører vest om Herning, indviet. Til næste år får vi yderligere motorvej at boltre os på, når Holstebro Motorvejen står færdig. Her skyder Vejdirektoratet på, at man vil kunne spare omkring 15 minutter til Holstebro fra Herning. Hvis alle altså kører, som de skal.

Vejdirektoratet har lavet en film, der fortæller, hvordan man som bilist placerer sig rigtigt på veje med flere vognbaner. Den kan du se her.

03:01 Luk video