Flere elever - især drenge - mistrives i folkeskolen

Folkeskole
Foto: Scanpix / Steffen Ortmann

Næsten hver fjerde barn i den danske folkeskole mistrives i en grad, så det har behov for særlig støtte til at trives bedre og få mere ud af undervisningen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag. Især drenge med de lavest uddannede forældre er særligt udsatte, og antallet er steget i de senere år.
    
Det konkluderer professor Niels Egelund, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, på baggrund af en ny rapport "Portræt af elever med særlige behov" fra Nationalt Center for Skoleforskning, som bygger på data fra 240 skoler, 80.000 elever og forældre samt 10.000 bl.a. lærere og skoleledere.
    
- Flere har fået det dårligere i skolen, tyder det på. Der er ingen tvivl om, at antallet af elever, der modtager støtte, er steget i de seneste 15-20 år, siger Niels Egelund.
    
Portrættet af de svage elever er et øjebliksbillede. Undersøgelsen konkluderer bl.a., at 6,3 pct. af de adspurgte elever har adfærdsproblemer - heraf er 75 pct. drenge. 4,9 pct. af eleverne har specifikke indlæringsvanskeligheder - heraf udgør drengene 67 pct. I alt har 24 pct. af eleverne vanskeligheder.
    
- Det har altid været sådan, at drengene har været overrepræsenteret i specialundervisningen - især den der gives på grund af adfærdsproblemer. Drengene har det sværere med normen i skolerne sammenlignet med pigerne, forklarer Niels Egelund.
    
Bjørn Hansen, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, er enig i den overordnede konklusion om, at der er flere elever, som har problemer i skolen.
    
- Alene af den grund, at der er blevet flyttet elever fra specialskolen til folkeskolen. Hvor man før blev visiteret til et specialtilbud måske allerede i børnehaveklassen, oplever vi nu, at det først sker efter nogle år. Det giver større uro og flere af de her elever i indskolingen. Det er i hvert fald de meldinger, som vi får fra skolerne, siger Bjørn Hansen.