Finansloven: Det betyder den for Midt- og Vestjylland

Bredbåndspuljen overlever og anklagemyndigheden kan ansætte flere hænder. Få her et indblik i, hvad finansloven kommer til at betyde for landsdelen.

Mandag aften præsenterede regeringen og støttepartierne finansloven for 2020. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mandag aften nåede regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet til enighed om finansloven for 2020. Efter langstrakte forhandlinger kunne finansminister Nicolai Wammen (S) fremlægge hovedpunkterne i loven, der blandt andet byder på minimumsnormeringer og en styrkelse af det grønne område og psykiatrien.

Dykker vi ned i den knapt 40 sider lange aftale, er der også flere punkter, der løfter det midt- og vestjyske.

Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen

Den nye aftale varsler ændringer på eksempelvis minimumsnormeringerne i daginstitutioner.

Et emne, der var helt centralt under valgkampen i juni, men også siden er blevet aktuelt, blandt andet på grund af dokumentarer på TV 2, der har undersøgt, hvad der sker i en børnehave, når der bliver indsat flere voksne.

  • Minimumsnormeringer indføres frem mod 2025. Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.
  • I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.
  • Samtidig er der afsat penge til et løft af pædagoguddannelsen. 

Folkeskolen og uddannelsesområdet:

  • Uddannelsesloftet bliver fjernet fra 2020. Det har som udgangspunktet forhindret studerende, der har gennemført en videregående uddannelse, i at blive optaget på en ny uddannelse.
  • Folkeskolen skal løftes med 275 millioner kroner i 2020 stigende til cirka 800 millioner kroner i 2023. Parterne er enige om at fordele midlerne til kommunerne baseret på elevtal.
  • Det midlertidige taxameterløft af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne bliver videreført.

Sundhed:

  • Psykiatriområdet får 600 millioner kroner fra 2020 og frem til blandt andet flere sengepladser, pårørendeindsatser og flere ansatte.
  • Der afsættes 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt fra 2021 til at ansætte flere sygeplejersker. Prioriteringen muliggør, at der fra 2021 kan ansættes 1000 flere sygeplejersker.
  • Der afsættes 55 millioner kroner i 2020 og 75 millioner kroner årligt i 2021 og frem til flere pladser på kvindekrisecentre og psykologhjælp.

Den grønne omstilling:

  • Afgiftsstigninger på elbiler annulleres. Det er hensigten, at afgifterne holdes i ro indtil en nedsat kommission næste år kommer med bud på, hvad der skal ske fra 2021.
  • Der afsættes midler til udtagning af landbrugsjord, hvilket skal bidrage til at reducere landbrugets drivhusgasudledning.
  • Der oprettes en fond kaldet Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 milliarder kroner. Den skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser.
  • Der afsættes penge til en skovfond og mere urørt skov.

Øvrige prioriteringer:

  • Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget bliver stoppet på kulturområdet.
  • Nyt skattecenter og 250 nye medarbejdere til styrket kontrol. Der afsættes 150 millioner kroner i 2020 og 200 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023.
  • Der afsættes en reserve på 40 millioner kroner i 2020, der kan dække udgifter op til 500 kvoteflygtninge.

Finansiering:

  • Finansieringen skal blandet andet findes med besparelser på statens brug af konsulenter, med en tredobling af afgift på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af bo- og arveafgift og forhøjet tinglysningsafgift.
  • Desuden skal prisen på en pakke cigaretter stige til cirka 55 kroner i 2020 og yderligere til cirka 60 kroner fra 1. januar 2022.

Kilde: Finansministeriet

Se mere

Blandt andet styrkes anklagemyndigheden med 50 millioner kroner i 2020 – pengene skal blandt andet være med til at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager. TV MIDTVEST satte i september og oktober fokus på et presset retssystem i det midt- og vestjyske, da en stramning af reglerne om melde- og opholdspligten for udviste kriminelle og beboere på tålt ophold på Kærshovedgård, satte systemet på overarbejde.

Derfor falder de 50 millioner kroner på et tørt sted, hvis man spørger chefanklager hos Midt- og Vestjyllands Politi, Kåre Skjæveland.  

- Jeg er meget, meget glad for, at der bliver tilført midler til anklagemyndigheden. Den har i de senere år været rigtig presset i forhold til ressourcer. Vores medarbejdere har haft rigtig travlt. 

- Havde vi ikke fået de her midler igen, var der områder, der ikke kunne vide, hvornår de vil få en hurtig bredbåndsforbindelse. Det ville blive besværligt at bo på landet – for folk der arbejder hjemmefra og unge mennesker, der skal aflevere ting til soklen på nettet.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

De 50 millioner kroner betyder, at anklagemyndigheden vil kunne ansætte yderligere 60 anklager på landsplan. 

- De kommer ikke alle herud, men der kommer også ekstra ressourcer til os, og det er vi glade og tilfredse med, siger Kåre Skjæveland.

Bredbåndspuljen overlever

I oktober kom det frem, at regeringen ingen planer havde om at forlænge bredbåndspuljen. Det fremgik af dens finanslovsudspil. Puljen styrker internettet i landdistrikterne og i tyndt befolkede områder, hvor teleselskaberne ikke er begejstrede for at rulle hurtigt bredbånd ud på kommerciel basis. Planen om at sløjfe bredbåndspuljen lykkedes dog ikke for regeringen i denne omgang.

- Havde vi ikke fået de her midler igen, var der områder, der ikke kunne vide, hvornår de vil få en hurtig bredbåndsforbindelse. Det ville blive besværligt at bo på landet – for folk der arbejder hjemmefra og unge mennesker, der skal aflevere ting til skolen på nettet. Det betyder noget for bosætningen, for hvis der ikke er god forbindelse, slår hverken private eller erhvervslivet sig ned i de områder, lyder det fra Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd. 

Mellem 12.000 og 13.000 adresser har indtil videre fået tildelt midler fra bredbåndspuljen siden den blev indført i 2016.

Læs også Det hurtige overblik: Her er hovedpunkterne i finansloven 2020

Landbruget får flere penge til grøn omstilling

Også landbruget får med finansloven tilført ekstra midler. Frem til 2030 bliver der afsat i alt 2 milliarder kroner, der skal understøtte blandt andet natur-, vandmiljø- og klimaformål. Tilskuddet skal blandt andet være med til at omlægge en mere bæredygtig landbrugsproduktion med henblik på at nedbringe landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.

Det løft glæder formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, der allerede i februar fremlagde et fælles udgangspunkt med Danmarks Naturfredningsforening med det formål at øge fokusset på klimareduktioner.

- Nu kan vi sætte gang i processen og få landmændene til at melde sig, siger Martin Merrild.

- Og så har jeg det håb, at hvis det kommer til at gå så godt, at vi hurtigt får brugt pengene – at vi så kan bede om flere, for så har vi i hvert fald et godt argument for det.

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy får også en pose penge. Centret får tilført 2 millioner kroner - det er 1 million mere, end det normalt får. 

Finansloven er først endelig, når den er blevet vedtaget af Folketinget. Herefter træder den i kraft den 1. januar 2020. 

02:01

Puljen der har sikret internetadgang til folk i tyndt befolkede områder, er ikke en del af finanslovsforslaget. Indslaget her er fra den 2. oktober 2019. 

Luk video