Derfor blev den 26. december også en helligdag

Sild, snaps, julemedister, leverpostej og frikadeller. Der er nok at vælge mellem, når familiejulefrokosterne igen i dag løber af stablen landet over. 

Men hvad fejrer vi egentligt 2. juledag?

Den 26. december er nemlig ikke kun til for at hygge med familien og spise julemad. 

- Her skifter tonen. Hvor dagene inden beretter om Jesus fødsel i en idyllisk stald, så er det ikke alle, der klapper i hænderne - der er også modstand, fortæller Lisbeth Filtenborg, der er sognepræst i Lemvig og Heldum Kirke.

Opkaldt efter den første martyr

2. juledag bliver også kaldt Sankt Stefans dag. Den er opkaldt efter den græsktalende jøde Stefanus, der blev den kristne kirkes første martyr.

Stefan var én af apostlenes første hjælpere, der drog særlig omsorg for enker og fattige.

Han forkyndte evangeliet om Jesus Kristus, men modstanden mod de kristne brød ud blandt nogle af Jerusalems jøder, og falske vidner anklagede Stefanus for krænkelse af Gud.

Han blev dømt, ført uden for byen og stenet. Inden Stefanus døde, fyldtes han af Helligånden og så himlen åbne sig. Han så Gud og Jesus og bad dem om at tilgive dem, der var i færd med at myrde ham.

Stefanus blev den første kristne, som mistede livet, alene fordi han bekendte sig til kristendommen.

- Dagen er, hvor vi mindes og tænker på, at det koster at have en tro. Det er desværre også aktuelt i dag. Vi kan godt pakke os ind i vat og hygge, men sådan er det jo ikke overalt. For mange er julen også fyldt med skuffelser. Uanset hvilken dag, så er der en bagside, siger sognepræst Lisbeth Filtenborg.