Danmarks Jægerforbund: Tusindvis af rålamsdrab kan undgås med ny lov

Loven skal indebære krav til landmænd om, at de skal skræmme råvildt væk fra deres marker, inden de høster.

2:19
Det er en "skræmmepind", som den bag Carsten Riis Nielsen fra Danmarks Jægerforbund, der kan holde råvildt væk fra markerne og i sikkerhed.
Foto: Martin Sodemann, TV MIDTVEST

Op mod 20.000 rålam mister potentielt livet i Danmark til landbrugsmaskiner om året. Det anslår Danmarks Jægerforbund.

En rådyr-mor lader nemlig ofte sine unger ligge i højt græs i en hel dag, mens hun jagter føde. Men når det høje græs er på en mark, hvor en mejetærsker eller skårlægger kommer kørende og høster, så kan det ende fatalt for de små rålam, der ligger musestille på mors ordre.

- Det er et etisk problem, at man ikke bare slår ihjel, men også lemlæster små nyfødte dyr. Det er også ubehageligt for en landmand, hvis han skal have fat i svensknøglen og ud aflive et rålam, han har kørt over.

- Bestanden af råvildt har udvidet sig, og maskinerne er blevet større, bredere og hurtigere, så problemet er kun vokset, fortæller Carsten Riis Olesen, der er seniorforsker ved Danmarks Jægerforbund.

quoteI Tyskland er folk blevet straffet med bøder på op til 50.000 kroner.

Carsten Riis Olesen, seniorforsker, Danmarks Jægerforbund


Onsdag kunne TV MIDTVEST fortælle historien om Vagn Bundgaard, der er nabo til en mark. Han så et rålam i smerte, da en skårlægger uheldigvis havde skåret dens ben over. Vagn Bundgaard aflivede rålammet på stedet.

Både Vagn Bundgaard og Jægerforbundets Carsten Riis Olesens vil have lavet et regelsæt for landmændene, så rålamsdrabene kan få en ende. 

Jægerforbundets seniorforsker er inspireret af Tyskland, hvor der er en lov, som siger, at en landmand skal kunne bevise, at der var blevet udført flere metoder, der skulle sikre, at marken var fri for rådyr inden høst.

- Der skal være noget lovgivning som motiverende faktor. I Tyskland er folk blevet straffet med bøder på op til 50.000 kroner, siger Carsten Riis Olesen.

0:46
Vagn Bundgaard filmede sit møde med et rålam, der havde fået skåret benene over.

Politikerne er splittet

Men desværre for Carsten Riis Olesen er hans ord ikke lov. Det kan politikernes ord derimod blive, og hvis det stod til landbrugsordføreren fra Enhedslisten, Søren Egge Rasmussen, skulle Folketinget overveje en lovgivning på området.

- Vi vil meget gerne kigge på, hvad der for nogle regler i Tyskland, og om man kan bruge noget af det i Danmark, siger han.

I den anden ende af det politiske spektre er Venstre knap så begejstrede for at lave flere love, som landmændene skal overholde.

- At skabe større papirdynger og mere bureaukrati redder ingenting. Det, der redder noget, er stærkt engagement, som vi heldigvis ser det fra landmændene, siger Erling Bonnesen, der er landbrugsordfører for Venstre.

Der er da også flere landmænd, der har udtænkt deres egne løsninger til, at holde rådyrene væk fra deres marker. 

Flest mulig stimuli er nøglen

Såfremt der kommer en lov, som ligner den i Tyskland, så har Carsten Riis Olesen fra Jægerforbundet flere tiltag klar.

Den dyreste løsning er termiske kameraer i droner, som hurtigt kan finde eventuelle rålam på en mark med højt græs. Der er dog en billigere metode, som seniorforskeren mener, at enhver maskinstation kan benytte sig af. Det er nemlig oftest dem, som står med ansvaret for skårlægning af marker.

- Vi ville gerne, at en maskinstation benyttede sig af sprøjtedroner. Det bruger man allerede i landbruget til for eksempel tidsler. Så kan de dagen inden skårlægningen sprøjte med noget, der lugter grimt. Det kan være hjortetaksolie eller konens aflagte parfume, fortæller seniorforskeren.

Der er dog også en mere lavpraktisk løsning. Carsten Riis Olesen fremviser en "skræmmepind". Den består af en jernstang, hvor der i toppen er en snor med et stykke flamingo i. 

quoteSå kan de dagen inden skårlægningen sprøjte med noget, der lugter grimt. Det kan være hjortetaksolie eller konens aflagte parfume.

Carsten Riis Olesen, seniorforsker, Danmarks Jægerforbund

Det blæser godt i vinden og rammer nogle gange ind i jernstangen, hvilket laver en lyd. Kan man sprøjte noget duftevand på den vil det være prikken over i'et. 

Der er nemlig en række punkter, som et skræmmetiltag kan indebærer - og jo flere jo bedre.

- Vi skal have skabt et klima, hvor rådyr-moren bliver mistænksom. Det skal man gøre med flest mulig stimuli. Der kan vi bruge lyd, bevægelse, kontrastfarve og duft. Så ved råvildtet, at her er noget, som ikke bør være der, og så bør den heller ikke være der.

Denne sæsons rålam er ved at nå en alder, hvor de kan klare sig selv og ikke behøver gemme sig i højt græs. Carsten Riis Olesen håber og regner derfor med, at vi ikke kommer til at se flere rålamsdrab i år