Blue Fox sikrer sig landsholdsspiller

Ishockey-klubben Herning Blue Fox har sikret sig, at landsholdsbacken Daniel Nielsen også spiller i Herning de næste to sæsoner.

020609DanielNielsen.jpg

Trods en lønnedgang på 25% har Daniel Nielsen altså valgt at blive - i modsætning til mange andre spillere fra denne sæson.

- Der har været tilbud fra udlandet, så selvfølgelig har jeg overvejet, om jeg skulle prøve udenlandseventyret en gang til. Men jeg føler virkelig, at jeg hører til i Herning, og samtidig er det også det, der er bedst for mig lige nu rent privat, forklarer Daniel Nielsen på klubbens hjemmeside.

Med Daniel Nielsens underskrift mangler klubben nu kun tilbagemeldinger på lønnedgangen fra to udenlandske spillere - Steve Potvin og Linus Fagemo.

Læs mere på Herning Blue Fox' hjemmeside.