Blandt de højeste i Europa - danskernes pensionsalder stiger

Vi danskere arbejder i gennemsnit 40 år, før vi kan sætte os i gyngestolen og nyde vores otium. Det betyder faktisk, at vi er ét af de folkefærd i EU, som har det længste arbejdsliv.

Fra 1. juli i år blev det arbejdsliv så forlænget med et halvt år. Nu siger reglerne, at man kan få folkepension, når man fylder 66 år. 

Det skriver Fagbladet 3F.

- I Danmark har vi altid ligget højt på tilbagetrækningsalder. Vi er et hårdtarbejdende samfund og er ikke kommet sovende til tingene. I hvert fald i 30-40 år har vi haft flere i beskæftigelse i 55-64-års alderen end de fleste andre europæiske lande har, siger professor og arbejdsmarkedsforsker Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet til Fagbladet 3F.

Danmark indtager dermed en femteplads over EUs medlemslande, når det kommer til at tilbringe flest år på arbejdsmarkedet. Vi er dog overgået af Holland, Sverige, Østrig og Island.

Hollænderne arbejder i gennemsnit 41 år, imens svenskerne bliver et år mere, så de ender med at bruge 42 år af livet på arbejdsmarkedet. Østrig bygger yderligere på med en gennemsnitlig arbejdstid på 42,8 år, imens den suveræne topscore er Island med et arbejdsliv på 45,8 år. 

Forskellene mellem Nordeuropa og Syd- og Østeuropa skyldes flere ting forklarer Rasmus Nørlem, der er chefanalytiker i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet), til Fagbladet 3F:

- En af dem er levealder. Levealderen i flere øst- og sydeuropæiske lande er kortere end hos os, hvilket forkorter arbejdslivet. En anden faktor er selve arbejdsmarkedssystemet. Eksempelvis har nogle lande haft mange fastansatte med gode vilkår, herunder lav pensionsalder.

Derudover fortæller han, at kvinderne spiller en markant rolle for statistikken. I Italien arbejder kvinderne i gennemsnit 27,3 år, imens svenske kvinder forbliver på arbejdsmarkedet i 41 år.