Mistede øje i ulykke: Nu kører han racerløb

Det er søndag på Jyllandsringen ved Silkeborg. I et telt er Gunnar Lisby Kjær og hans mekaniker Jens Roed i gang med at varme dækkene på Gunnars Lamborghini Huracan.

Der er kun få timer til, han skal på banen i dagens første heat. Klassen hedder Special Saloon Car –  det er biler med virkelig meget fart under hjelmen.

Gunnar Lisby Kjær er den nye dreng i klassen. Blandt både yngre og langt mere erfarne er han 50 år og nybegynder.

Men han er lige her, hvor han har drømt om at være.

- Alt det, jeg gør her, er fordi, jeg godt kan godt lide at udfordre mig selv.

Gunnar Lisby Kjær har altid været glad for fart. Lige siden karlen på forældrenes går lod ham køre på sin Puck-knallert. Gunnar var fem-seks år. Siden har han elsket lyden af motorer og oplevelsen af fart og spænding.

Rækken af motorcykler og ”sjove biler”, som Gunnar kalder dem, har været længere end de flestes.

Gunnar Lisby Kjær bor ved Lemvig. Han sidder i byrådet for Venstre og er samtidig formand for social- og sundhedsudvalget. I det civile liv har han tjent penge på forskellige vindmølleprojekter.

Længe har han båret på en drøm om at køre racerløb – sådan rigtigt racerløb på banen, med ternede flag, tilskuere, hurtige biler og helt skarpe dueller med konkurrenterne. Da han nærmer sig 50 år, tager han en beslutning, der ændrer hans liv og en hel del weekender i fremtiden.

- Det var bare fordi, jeg tænkte, at hvis man skulle nå det, inden man blev 50, så skulle det være nu.

Så Gunnar tager licens som racerkører. Og melder sig til sit første løb på Ring Djursland i egen Ferrari Challenge-racerbil i 2018.

Da han stiller op, har han aldrig kørt racerløb før. Han har ikke engang kørt i bilen før, og sidste gang han var på Ring Djursland, var for 30 år siden som tilskuer.

Nu skal han selv sidde bag rattet.

- Det er jo helt surrealistisk, siger Gunnar Lisby Kjær

I ugerne op til mærker han et tiltagende sug i maven. Men da han først sidder bag rattet, og lamperne signalerer kør, er Gunnar Lisby Kjær i sit rette element.

- Det var en kæmpe forløsning at komme til at køre. Det kan godt være, det er svært at se på mig, når jeg er presset, men jeg må nok indrømme, at indvendigt var jeg presset til det yderste.

I løbet af den første weekend kører han hurtigere og hurtigere på racerbanen på Djursland. Midt i livet og med kun et øje.

Ulykken

20 år gammel svinger Gunnar benene over den røde Suzuki GSX 1100E og sætter sig forrest på sædet. Han har cowboystøvler på. Og cowboybukser. Bag på sidder Helle. De har været kærester i en måned.

Helle skal til Lemvig. Gunnar skal til Bøvling. Hans storebror holder indflytterfest.

Gunnar sætter Helle af i Lemvig. Forude venter lige vestjysk landevej og en fest. Ved Vilhelmsborg Kro skal Gunnar lige ud. En bilist skal mod Lomborg.

Bilisten svinger ind foran Gunnar, og festen bliver aflyst.

- Jeg tror, jeg fløj 60 meter. Lettede oven ud af mine cowboystøvler, mistede hjelmen, mistede handsker.

Han kan stadig huske det meste. Hvordan han rammer bilen. Hvordan han hvirvler rundt i luften. Kødranden af mennesker, der står og kigger på ham, da han ligger på ryggen. Og ambulancefolkene.

- Jamen, jeg blev syet 300 sting. Brækkede stort set hver en knogle i kroppen på nær nakke og ryg. Mistede et øje, og min næse var rykket af.

Efter 16 timers operation vågner Gunnar op. En af de første han husker er lægen, der kommer ind med et udvalg af glasøjne.

En historie han i dag, 50 år gammel, godt kan grine af.

- Det er jo sjovt her bagefter!

Racerbil med hjælpemidler

På Jyllandsringen har Gunnar klædt om. Han er i køredragt med hvide, grønne og sorte farver. På hjelmen står der Gunnar Lisby Kjær. Den er sort.

Gunnar pudser briller. Det ene glas. Det til højre øje. Det er det, han kan se med.

Ellers går han mest for sig selv. Han lader op.

- For mig betyder det utroligt meget, at jeg er fokuseret på det, jeg gør, er i ro og mentalt forberedt. Mange andre kan gå og snakke og grine, så hopper de i bilen, og så kører de bare røven ud af bukserne. Det kan jeg ikke gøre. Jeg er jo grøn i det her. Jeg skal virkelig koncentrere mig.

Det er ikke alt, Gunnar kan se i sin bil med kun et øje. Så den har kamera bag på bilen og skærm til højre for rattet, så han kan se, hvad der foregår bagved.

For Gunnar Lisby Kjær er ulykken og følgerne i dag et vilkår. Og ikke noget, han gider bruge meget tid på at tale om. Han bruger tid i motionscentret, og når han passer sin træning, fungerer han.

- Selvfølgelig har jeg mén. Men det er et livsvilkår, og det er er sådan, det er. Det er ikke et problem overhovedet. Nu har jeg vænnet mig til at leve med det.

Helle, hende der sad bag på motorcyklen, er også kommet til Jyllandsringen. Gunnar og Helle blev gift og fik børn.

Hun er ikke med hver weekend, når der er løb. Men en gang i mellem når det passer.

Gunnar triller ud på banen. Han har 650 hestekræfter, der skal i fuldt ridt. Han er lige der, hvor han drømte om. Og har ingen planer om at stoppe lige med det samme.

- På det personlige plan, på det menneskelige plan, har det været fantastisk. Det mener jeg helt oprigtigt. Det har været virkeligt berigende. Jeg elsker det.