Kort nyt

21. maj 2024 kl. 13:58

Thybo dømt for ulovlig våbenbesiddelse

21-årige Oliver Bøjesen Nielsen fra Thy er tirsdag blevet idømt to år tre måneders ubetinget for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Det oplyser anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi Cecilie Pedersen, der har ført sagen ved Retten i Holstebro.

Natten til 3. oktober fandt betjente fra Midt- og Vestjyllands Politi et oversavet jagtgevær under en sofa i thyboens hjem.

Det ulovlige våben var ladt, og Oliver Bøjesen Nielsen var i besiddelse af yderligere to patroner.

Thyboen har erkendt besiddelsen af jagtgeværet, men nægter, at der var tale om særligt skærpende omstændigheder.

Oliver Bøjesen Nielsen har siddet varetægtsfængslet siden oktober, og skal sidde fængslet frem til afsoning af straffen.

Thyboen har udbedt sig to ugers betænkningstid i forhold til eventuel anke.

25 minutter siden

Politiet efterlyser en kvindelig flugtbilist

Onsdag eftermiddag kørte en kvindelig bilist væk fra et færdselsuheld, som hun var involveret i. Nu beder politiet om hjælp til at finde vedkommende.

Det oplyser Peter Ackermann, som er politibetjent hos Ringkøbing lokalpoliti.

Uheldet skete mellem krydset ved Røgindvej og Herningvej nær Ringkøbing.

- Bilisten holdte ikke sin vigepligt, og endte derfor med at køre ud foran en anden bil, som kom kørende mod øst, og som ikke kunne nå at bremse op. Bilen, der blev ramt, fik skader på venstre forende. Og derefter kørte den kvindelige bilist afsted uden at henvende sig. 

Politiet vil gerne modtage henvendelser på telefon 1-1-4, hvis nogle har set uheldet. Det er sparsomme detaljer, politiet har, men bilen bliver beskrevet, som en stor personbil, som blev kørt af kvindelig bilist, som har mørkt hår. 

I bilen, der blev ramt sad, en 18-årig kvinde fra Ringkøbing.

46 minutter siden

Kæmpeballon sluppet løs

En stor heliumballon er torsdag sluppet løs over Midtjylland.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Hansen til TV MIDTVEST.

Ballonen menes ifølge politiet, at ballonen stammer fra MCH Arena. 

Heliumballonen er måler tre gange tre meter, og Flyvestation Karup er ifølge politet gjort bekendt med ballonen.

48 minutter siden

Lægehelikopterne flyver færre ture i Danmark

Antallet af flyvninger for de danske akutlægehelikoptere faldt i 2023 en smule sammenlignet med året før.

De fire helikoptere var i luften 4167 gange, hvilket er 344 gange færre end i 2022.

Det fremgår af en rapport fra Danske Regioner om akutlægehelikopterordningen.

Det er især i yderområderne af Danmark, der har brug for den hurtige hjælp fra lægehelikopterne.

Thisted havde 213 flyvninger, hvilket er den kommune med flest flyvninger i 2023. Bornholm havde næstflest med 188 flyvninger.

De øvrige kommuner med flest besøg fra lægehelikopterne var Samsø, Esbjerg, Herning, Guldborgsund og Lolland.

Kl. 10.27

Silkeborg køber landsholdsspiller

Silkeborg IF har købt 26-årige Ramazan Orazov fra den kasakhiske klub FC Aktobe.

Det skriver fodboldklubben på deres hjemmeside. 

Ramazan Orazov har spillet 27 kampe for Kazakhstans A-landshold og var blandt andet med til at vinde over Danmark sidste år i EM-kvalifikationen. 

– Ramazan Orazov er en bevægelig spiller, med godt blik for spillet, som har gode evner til at binde spillet sammen både med og uden bold. Vi har rent faktisk fulgt Orazov gennem over et år, og har blandt andet bemærket hans gode præstationer for Kazakhstans landshold mod Danmark, siger SIFs sportschef, Jesper Stüker.

Kl. 10.05

Så skete det igen - ældre kvinder udsat for falske bankbude

Fire kvinder mellem 79 og 93 år har det seneste døgn haft kontakt med falske bankbude, oplyser David Dyrmose politikommissær fra Holstebro lokalpoliti.

- Det sker ved, at en mand ringer og udgiver sig for at være fra banken og fortæller, at deres kort er blevet spærret, hvortil de sender én ud til deres adresse for at hente kortet. Derefter bliver der i to tilfælde hævet 15.000 kroner og en anden 30.000 kroner.

Helt så nemt gik det ikke, da falske bankbude forsøgte at snyde en 79-årig kvinde fra Holstebro.

- Hun nægtede at oplyse noget til manden, der ringede, hvortil han endte med at opgive og lægge røret på, fortæller politikommisæren.

Det er ikke lykkede at finde de falske bankbude, men to af kvinderne beskriver den ene, som en 25-årig mand, 175-180 centimeter høj, mørkt tøj og almindelig af bygning. Den ene af kvinderne nævner, at han havde sort hår, som var sat op i en knold.

Politiet kan ikke fastslå, at der er tale om den samme person.

Kl. 09.59

Støjberg oplever skub og spytklatter: Der er sket et skred

Overfaldet på statsminister Mette Frederiksen (S) må "på ingen måde bagatelliseres".

Det siger Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, i sin partiledertale på Folkemødet.

Her løfter hun sløret for, hvad hun er udsat for i sin hverdag.

- Jeg bliver også råbt efter på gaden. Ligesom jeg også har oplevet skub, spytklatter, og for nogle måneder siden blev en mand idømt en fængselsstraf for at have kylet noget væske i nakken af mig, siger Inger Støjberg.

Hun fortæller, at hun ikke normalt fortæller om, hvad hun er udsat for, fordi hun ikke ønsker at give "voldsmændene opmærksomhed".

Kl. 09.49

Beredskab mangler grej for at redde hest, der er fanget i mudder

Midtjysk Brand og Redning har torsdag sandet, at man mangler grej til at redde en hest, der er fanget i mudder ved Stoholm mellem Skive og Viborg.

Det oplyser indsatsleder ved Midtjysk Brand og Redning René Nikolajsen til TV MIDTVEST.

Ved 11-tiden slog en mand alarm, da hesten var fanget i mudderet.

- Vi har ikke uddannelsen og grejet til opgaven. Vi er simpelthen ikke dygtige nok til at løfte den opgave, forklarer indsatslederen.

Ifølge indsatslederen har hestens ejer abonnement til en tjeneste, der hjælper med redning af heste.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter over for TV MIDTVEST, at der er indgivet en anmeldelse via 1-1-2, men politiet er ikke involveret i redningen af hesten.

Kl. 09.26

Derfor blev ingen dømt i Kuttersagen

Ifølge Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet og straffeproces på Aalborg Universitet, der har fulgt sagen igennem medierne, er der en helt central årsag til, at fem fiskere ikke blev dømt for drab i Kuttersagen. 

- Man kan kun dømme dem, hvis det er bevist uden en hver rimelig tvivl, at de har begået en strafbar handling.

- De er blevet frifundet, fordi man ikke med sikkerhed har kunnet bevise, at pacificeringen er dødsårsagen. Så der mangler bevis for et helt centralt element i sagen, før de kan dømmes for drab. Når dødsårsagen er uklar, så er der en rimelig tvivl om, hvorvidt de er skyld i hans død, forklarer hun. 

Kl. 09.25

Omfanget af kviksand vil vokse, siger ekspert

Med fremtidens vådere vejr kan flere havne i kviksand langs de danske strande.

Det fortæller Anders Damsgaard, geolog og ekstern lektor ved Aarhus Universitet, til TV 2.

Tirsdag advarede strandfoged Mogens Goul-Jensen om kviksand ved Klitmøller, hvor Nors Å løber ud i Vesterhavet.

Kviksand opstår, når der skabes et overtryk i sandet, hvis der løber meget vand igennem det.

Og vi risikerer, at fænomenet kommer til at opstå hyppigere i fremtiden.

- Danmark bliver vådere og vådere, og samtidig stiger grundvandet. Det er to faktorer, der skubber til udviklingen, siger nders Damsgaard til TV 2.

Kl. 08.54

Simon Sørensen er ny cheftræner i BSH

Simon Sørensen veksler en titel som midlertidig cheftræner til cheftræner.

Det oplyser Bjerringbro-Silkeborg Håndbold (BSH), på sin hjemmeside.

Simon Sørensen kom til klubben som assistenttræner i 2021 og blev gjort til midlertidig cheftræner, da Patrick Westerholm i april blev fyret som cheftræner efter semifinalen glippede for midtjyderne.

- Vi har nu været igennem en grundig rekrutteringsproces, hvor mange kvalificerede kandidater fra både ind- og udland var på banen, men til sidst var Simon den bedste kandidat, siger BSH-direktør Jesper Schou på hjemmesiden.

Kl. 08.42

Sigtelse gik fra vold til grov vold ved hjælp af videoovervågning

En 32-årig mand fra Holstebro er onsdag aften sigtet for grov vold, efter at han endte i slagsmål med en bekendt.

Det fortæller David Dyrmose politikommissær fra Holstebro lokalpoliti.

- Mellem gerningsmanden og den forurettede opstår der en diskussion, som udvikler sig til vold. I området er der overvågningskamera, som vi kigger igennem, og der kan vi se, at der er tale om grov vold, forklarer kommisæren.

Ifølge politiet blev den forurettede både sparket, slået og trampet på.

Episoden skete på Herningvej i Holstebro.

Den 32-årige bliver senere torsdag fremstillet i grundlovsforhør.

Kl. 08.40

Derfor vrimler det med dræbersnegle

Mange har måske undret sig over, at deres køkkenhaver i år har været ekstra udsatte for snegleangreb.

Og det er der en rigtig god årsag til.

Ifølge Stine Slotsbo, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og har forsket i iberiske skovsnegle, bedre kendt som dræbersnegle, har der nemlig været perfekte forhold for arten i år.

- De har rigtig gode vilkår i år, og det skyldes primært et lunt og fugtigt forår. Jo varmere det er, jo hurtigere vokser de, kan man sige, så de er også lidt større på nuværende tidspunkt end andre år, og så opleves de nok som et større problem, forklarer hun. 

Kl. 08.31

To mænd er anholdt for at røve en 64-årig i viadukt

To mænd på henholdsvis 20 og 21 år er onsdag aften anholdt for at overfalde og røve en 64-årig mand i en viadukt på Fjordvejen i Struer.

Det fortæller David Dyrmose, som er politikommissær hos Holstebro lokalpoliti.

- Manden bliver sparket ud efter, hvor han ender med at vælte omkuld af. Herefter stjæler de to mænd en pung fra hans jakkelomme, og derefter stikker de af fra stedet, forklarer han.

Efter 50 minutter anholdt politiet den første, og kort tid derefter anholdt politiet den anden.

Både den 20-årige og den 21-årige bor på Udrejsecenter Kærshovedgård, men de er oprindeligt fra Birkerød. 

De bliver fremstillet i grundlovsforhør i torsdag, hvor de forventligt bliver sigtet for røveri. 

Kl. 08.28

Klimaråd vil have nedbragt klimaaftrykket fra importerede fjernsyn

Regeringen bør gøre en større indsats for at nedbringe klimaaftrykket fra importerede varer, mener Klimarådet.

I et notat skriver rådet, at det blandt andet drejer sig om udledningen af drivhusgasser fra produktion af fjernsyn, fødevarer og andet, som Danmark importerer.

Klimarådets notat kommer, efter at Energistyrelsen har gjort status over forbrugere og virksomheders påvirkning af drivhusgasudledninger i udlandet.

Mens danskernes forbrugsaftryk indenrigs er faldet med cirka 45 procent siden 1990, er forbrugsaftrykket fra importerede varer steget med omkring 30 procent.

- Vi anbefaler, at regeringen styrker indsatsen for at reducere vores klimabelastning i udlandet, lyder det fra Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, i en pressemeddelelse om notatet.

Kl. 08.09

Forvaltningen peger på flere fordele ved at placere kæmpefængsel i Firehuse

To placeringer er i spil til et stort, lukket fængsel i Viborg Kommune: Møldrup eller Firehuse ved Frederiks.

Pilen peger nu klart på Firehuse.

Det fremgår af dagsordnen til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 19. juni

Byrådet i Viborg beslutter, hvor fængslet skal ligge. Men 19. juni skal politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalgets forholde sig til spørgsmålet om placering.

I dagsordnen peger forvaltningen på en række fordele ved Firehuse frem for Møldrup.

Forvaltningen vurderer, at der er en større fleksibilitet i placeringen ved Firehuse end ved Møldrup.

Der vil samtidig være en mindre behov for opkøb af boliger. Landskabet ved Firehuse er fladere og dermed bedre egnet til fængslet. Desuden er der et større arbejdskraftopland ved Firehuse end ved Møldrup.

Placeringen af det store fængsel med plads til 400 indsatte afgøres på byrådets møde 26. juni.

Borgmester Ulrik Wilbek (V) vil ikke udtale sig om placeringen før mødet i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Kl. 08.01

Partier vil tage farten ud af politik

Det har længe været et problem, at tempoet på Christiansborg har været for højt, og flere politikere har ytret ønske om at gøre noget ved det.

Derfor er alle Folketingets partier gået sammen om at tage farten ud af politik. Det fremgår af en nyhed på Folketingets hjemmeside.

- Der er ingen tvivl om, at tempoet i politik er blevet alt for opskruet. Det presser politikere og embedsmænd, og det kan i sidste ende gå ud over de love, som regulerer os alle sammen, siger Folketingets formand Søren Gade (V).

Kl. 07.57

Gammel Knas fra Nr. Vium rationeres

Arlas mejeri i Nr. Vium ved Videbæk melder nu helt udsolgt af osten Gammel Knas, der markedsføres under Arla Unika-navnet.

Det fremgår af Arlas hjemmeside, hvor almindelige forbruger har mulighed for at købe den knasende ost.

Sidste uge fortalte Arla Unikas direktør Sofie Biltoft-Riis til Euroman, at osten skulle rationeres blandt faste kunder.

- Vi forsøger at sprede det ud, så vi ikke på noget tidspunkt bliver helt udsolgt. Men der er en meget begrænset mængde tilgængelig fra nu og indtil 2026, sagde hun til mediet

På det tidspunkt var det stadig muligt at købe osten på Arla Unikas hjemmeside.

Osten er eksploderet i populariet siden sommeren 2023, hvor den gjorde indtog på en række caféer.

Kl. 07.33

Kommune sender opfordring til grundejere

Silkeborg Kommune minder nu grundejere om, at de skal sørge for, at hække, buske og træer er klippet til, så de ikke vokser ud over fortov, cykelstier o. lign.

- Det hele gror så lystigt og grønt. Meeen, der er nogle steder, hvor det er nødvendigt at holde det tilbage med saksen, skriver kommunen i et opslag på Facebook.

Kl. 06.56

Salget af alkohol og tobak falder i Danmark

Butikkerne i Danmark langede mindre mængder alkohol og cigaretter over disken sidste år.

Salget af både cigaretter og tobak faldt således i 2023 sammenlignet med året før.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2023 blev der solgt 3852 styk cigaretter, hvilket svarer til 804 cigaretter per person, der er over 18 år. I 2022 var antallet 854 styk per indbygger.

Salget af spiritus, øl og vin er også faldet med henholdsvis 7,8 procent, 5,3 procent og 0,9 procent.

Kl. 06.54

Midtjysk stemmesluger overvejer farvel til Christiansborg

Finansordfører i Danmarksdemokraterne og folketingsmedlem Dennis Flydtkjær overvejer at sige farvel til Christiansborg.

Det siger politikeren fra Snejbjerg ved Herning i TV MIDTVEST-serien Borgen Bag Facaden.

Ved folketingsvalget i 2022 blev han sit partis nummer to med 7501 personlige stemmer - kun overgået af partiformand Inger Støjberg.

- Hvis der var valg i morgen, så tror jeg ikke jeg ville genopstille. Så ville jeg blive hjemme ved familien, siger han i Borgen Bag Facaden.

Dennis Flydtkjær er blevet alenefar til tre børn, efter han sidste år skilt fra sine børns mor.

Ydermere er Dennis Flydtkjærs eks-kone kronisk syg. Opgaven med at tage sig af børnene hjemme i parcelhuset i Snejbjerg er hans alene.

- Det er en tæt på umulig opgave, når man er alene med tre børn og arbejder i København, siger han i programmet.