Kort nyt
Rekordhøjt elforbrug i januar - og det er kun begyndelsen
Det kan ses i danskernes strømforbrug, at 2023 startede med bidende kulde.
De iskolde dage i starten af januar tog fire pladser i top 5 over dage med det højeste strømforbrug nogensinde, og måneden som helhed blev den med det største elforbrug.
Det viser endelige tal fra Energinet Danmark i en statistik tilbage til 2009.
Ifølge chefkonsulent Jesper Kronborg er det en bemærkelsesværdig rekord, der dog også er forventelig.
- Som en del af den grønne omstilling er det en del af strategien at basere mere og mere af energiforsyningen på elektricitet, forklarer han.
Et eksempel kan være, at boligen i stedet for at blive opvarmet af et gasfyr får fjernvarme, så der sendes færre drivhusgasser ud i atmosfæren.
Januar er den anden måned i træk, at strømforbruget sætter rekord, og ifølge Jesper Kronborg fra Energinet kan det godt blive en årlig begivenhed.
- Det er en generel tendens, som vi godt kan forvente også sker fremadrettet.
Millionregning for reparationer
Regningen for at udbedre skaderne på Lyngvig Fyr nord for Hvide Sande kan løbe op i millionklassen.
Det kan TV MIDTVEST nu fortælle på baggrund af et budget for reparationen af tårnets etagedæk og murværk, som det rådgivende ingeniørfirma Norconsult har udarbejdet for tårnets ejer, Naturstyrelsen.
Vej ved jordvold er åbnet igen
Den del af Ringstrupvej nordvest for Ikast, som siden 7. januar har været spærret efter et jordskred, er nu åben igen. Det oplyser Ikast-Brande Kommune på Facebook.
Vejen grænser op til den omdiskuterede jordvold, som lige nu undersøges.
Ny aftale er "en dråbe i havet"
Den nye beredskabsaftale imponerer ikke landets beredskabschefer.
Et flertal fortæller til TV 2, at de er bekymrede for tilstanden i landets beredskab, og at de ikke ser nogen grund til, at danskerne kan føle sig mere sikre nu, end før aftalen blev indgået.
- Den har ingenting ændret, ikke det fjerneste. Det er en dråbe i havet, siger Kim Bjerg Wemmelund, beredskabschef ved Brand og Redning Midtvest, til TV MIDTVEST og TV 2.
Uheld i morgentrafikken
Opdateret med nye oplysninger.
Tidligt fredag morgen skete der et trafikuheld på rute 28 mellem Skjern og Ringkøbing.
Uheldet fandt sted mellem Højmark og Røgind i retning mod Ringkøbing.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at en 49-årig mand fra Ringkøbing-området overså sin ubetingede vigepligt og kørte ud på Røgindvej, hvor han ramte en bil, som blev ført af en 51-årig kvinde fra lokalområdet.
Der skete ingen personskade, men vejen var spærret på grund af oprydning. Den er nu åbnet igen.
Vigtigt fund gjort i Vestjylland
En detektorfører har fundet en 700 år gammel seglstampe i Vestjylland.
Den tilhørte tilhørte ærkebiskop Esger Juul, der var den danske kirkes overhoved i begyndelsen af 1300-tallet.
Det skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.
Gidsel lever med halvflad halvleg
Både landstræner Nikolaj Jacobsen og topscorer Mathias Gidsel har forståelse for, at dampen gik noget af den danske præstation efter en helt forrygende indledning mod Tunesien torsdag aften. Danskerne vandt overbevisende 32-21, men førte hele 11-1 efter 16 minutter og vandt dermed "kun" resten af kampen med ét mål. Specielt efter pausen gik holdet nogle procent ned i niveau.
- Jeg synes egentlig, at vi spillede rigtig god håndbold gennem stort set hele første halvleg, men sluttede af med at brænde for meget og mistede effektivitet, konstaterer Nikolaj Jacobsen.
Mathias Gidsel brillerede med ni mål og otte målgivende afleveringer på en dag, hvor det danske hold fik rig mulighed for at udnytte hans hurtige fødder.
- Det var en fin dag på kontoret. Vi viste i første halvleg, hvor gode vi er, og vi havde styr på det hele.
- Anden halvleg blev lidt træls. Uanset hvad der blev forsøgt, brændte vi for meget. Jeg hæfter mig dog ved, at vi også med to venstrehåndede spillere i bagkæden spillede godt, strukturen og flowet var godt, lyder det fra profilen med Skjern-rødderne.
Forsidefoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kraftig blæst på bro
Vejdirektoratet advarer om kraftig blæst på Sallingsundbroen.
Vinden forventes at aftage i løbet af eftermiddagen.
Grå og stille dag i vente
DMI melder om en grå og stille fredag i regionaludsigten. Ved kysterne kan der dog komme lidt mere gang i den - her kommer der stedvis op til hård vind.
Ellers holder vinden sig til at være svag til jævn, og derudover bliver det mest skyet - men tørt - vejr, og der kan stedvis komme lidt sol. Temperaturer omkring seks grader.
I aften og i nat er der risiko for tåge.
Brand i garage i nat
Der har natten til fredag været brand i en garage i Hemmet sydvest for Tarm.
Branden opstod omkring klokken to.
Ilden holdt sig til garagen, og der er ikke meldinger om, at personer har været i fare, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Elif afslørede falsk læge i svindelnummer
Elif Bayram stiftede i foråret 2020 Facebook-gruppen "Spørg en læge om coronavirus". 200 læger meldte sig frivilligt til at hjælpe med at svare på spørgsmål.
Men én af dem var slet ikke læge. Hun havde misbrugt en anden kvindes identitet til at komme med i gruppen.
Da den rigtige læge en dag modtog en gave fra Elif Bayram, konfronterede hun den falske læge, som indrømmede sin løgn.
Fredag ventes kvinden at tilstå sine lovovertrædelse i retten.
VM-holdets kontratog kører Tunesien over i ekspresfart
Det lignede på forhånd en let indledende VM-gruppe, og det danske håndboldlandshold har foreløbig også fået det til at se utrolig let ud.
Efter kæmpesejren over Algeriet fulgte danskerne op med at slå Tunesien med 32-21 torsdag aften i en kamp med mindst to klassers forskel på de to hold.
Sejrscifrene burde endda have været endnu større, men holdet slækkede på koncentrationen efter pausen, så tuneserne slap med lidt af æren i behold.
Spændende blev det dog på intet tidspunkt. Var man kommet i Boxen for at få dramatik og intensitet, var der ingenting at hente. Men det var de op mod 15.000 tilskuere da heller ikke.
De nød håndboldopvisningen på heden og kvitterede med fællessang og bragende hyldest af deres yndlinge.
Billedet på forsiden er taget af Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Mystisk dyreart tiltrækker opmærksomhed
Det er tilsyneladende ikke gået ubemærket hen, at en flok mufloner lige nu løber rundt på Fur.
I et Facebook-opslag skriver furboen Jonas Wisbech Vange, at 'muflon-turister valfarter til Fur'.
Så vidt er det nok ikke helt gået.
Ikke desto mindre stødte han torsdag formiddag på to ældre damer i en sort Toyota Aygo, der var kørt til Fur for at få et glimt af de sydeuropæiske bjergfår. Han formoder, at de to damer kom fra fastlandet.
Vil droppe karakterer i 1. g
De danske gymnasier skal have muligheden for at vælge, om de vil give elever karakterer i 1. g.
Sådan lyder det fra undervisningsordførerne Christina Omuleko (Å) og Sofie Lippert (SF).
- Vi har brug for at mindske det karakterpres, som eleverne desværre oplever mere og mere i vores uddannelsessystem, lyder det fra Christina Omuleko.
Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) udgav tirsdag en rapport om effekterne af karakterfritagelse i 1. g på 15 danske gymnasier.
Undersøgelsen viser blandt andet, at hvis man bytter karaktererne ud med mere feedback, kan det få flere til at gennemføre gymnasiet. Også flere begynder på en videregående uddannelse.
Detailbutik forsøger at lokke de unge
En lønstigning på 20 kroner lyder slet ikke så dårligt, men kan det få de unge til at skifte planer?
Det håber JYSK, der nu forsøger at lokke ungarbejdere til få give livet i butik en chance.
Ivan er cyklende vinduespudser
Ivan Kajinic suser hver dag igennem bybilledet i Herning på sin elcykel fra hus til hus for at vaske vinduer.
- Jeg har faktisk aldrig nogensinde tænkt over, hvor meget jeg cykler på en dag. Men det er rigtig mange kilometer, siger han med et grin.
Ivan Kajinic sit firma "Femstjernet" for halvandet år siden, efter han brækkede anklen under en fodboldkamp.
Skaden gav 12 skruer og 3 jernplader i benet og satte en stopper for en lovende karriere i restaurationsbranchen, hvor han blandt andet har arbejdet som tjener eller kok for restauranter som Schackenborg Slotskro, Svostrup Kro og Brasserie Pascal.
Derfor ramte kemisk væske passagerer
Flere passagerer var udsat for en dramatisk togtur med GoCollective 1. juni 2024, da de blev ramt af 85-90 grader varmt kølervæske fra toget.
Toget kørte fra Vejle til Herning.
Et øjenvidne fortalte at væsken ramte "som en lyserød regnskylle fra loftet".
Nu har Havarikommissionen, der undersøger ulykker og hændelser på jernbaneområdet, undersøgt, hvad der skete.
I et statement på deres hjemmeside er de nået frem til følgende konklusion:
- Undersøgelser har vist, at utætheden skyldtes en sprunget/defekt kølevandsslange ved en 3-vejs ventil i loftet i togsættets højgulvsafdeling, skriver Havarikommissionen.
Nabo til Kærshovedgård siger stop
Ole Tranberg har truffet en stor beslutning.
Som nabo til Udrejsecenter Kærshovedgård har han valgt at tage imod statens tilbud om købe hans ejendom - såkaldt ekspropriation.
Torsdag fik han en dato på, hvornår handlet kommer til at finde sted.
Forældre er i oprør
En lukningstruet naturbørnehave i Boddum har bragt forældrene i oprør. Nu har forældrerådet søsat en underskriftsindsamling i håb om at redde institutionen.
37-årig mand varetægtsfængslet for knivstik
En 37-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger for at stikke en 26-årig mand i både hånden, ryggen og skulderen efter et opgør på åben gade i Herning.
Det fortæller Kasper Helbo, der er anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Grundlovsforhøret blev afholdt bag lukkede døre ved Retten i Herning, og derfor er det sparsomt, hvad anklageren kan sige.
Han fortæller dog, at den 26-årige mand er sigtet for at ankomme til den 37-åriges adresse med en kniv, som han forsøgte at overfalde ham med.
Det lykkedes dog den 37-årige mand at fraviste ham kniven, hvorefter han selv stak den 26-årige i hånd, ryg og skulder, fortæller anklageren.
- Vi ville gerne have haft begge mænd varetægtsfængslet, men det fandt retten ikke grund til i den her sag. Det tager vi til efterretning, siger anklageren.
- Retten mener ikke, at der at begrundet mistanke for, at den 26-årige ville angribe den anden mand, uddyber han.
Den varetægtsfængslede mand kærede afgørelsen til landsretten.
Notat kaster lys over, hvor grelt det står til med et af vestkystens vartegn
Et nyt notat kaster lys over, hvor grelt det står til med et af vestkystens vartegn.
Siden september har Lyngvig Fyr, der står mellem Hvide Sande og Ringkøbing, været lukket for gæster.
Den gang blev det lukket med øjeblikkelig virkning, da der er risiko for at få betonstykker i hovedet grund af skader i fyrets murværk og dæk.
Men turister skal ikke regne med, at de kan gå op af de 159 trin i det 118 år gamle tårn i nærmeste fremtid.