Kort nyt

6. maj 2024 kl. 18:24

Ny fyringsrunde på økonomisk trængt skole

For anden gang på et halvt år har VIA University College i Skive en større fyringsrunde. 

Det skriver Skive Folkeblad. 

Ifølge avisen er der tale om ni medarbejdere.

I december fyrede skolen mellem 50 og 60 medarbejdere.

Fyringerne sker som følge af, at VIA University College i slutningen af oktober varslede en nødvendig besparelse på 50 millioner kroner i budgettet for 2024.

Kl. 10.37

Efterforsker sag om voldtægt

Tidligt søndag morgen modtager politiet en anmeldelse om voldtægt. Det oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even.

- Vi har en forurettet og en anholdt. Men lige nu er vi ved at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen, siger vagtchefen.

Ifølge anmeldelsen er voldtægten sket på et toilet i et forsamlingshus i Silkeborg.

Det er en kvinde på 22, der har anmeldt en mand på 21 år. Politiet efterforsker nu sagen.

Kl. 10.20

Politiet har anholdt en udenlandsk mand, der er efterlyst til udlevering

Fredag aften har politiet fængslet en mand efter udlændingeloven, fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands politi, Lars Even.

- Vi standser en mand i en bil, som i første omgang ikke vil fortælle, hvem han er, siger vagtchefen.

- Først fremviser han et falsk kørekort, men vi finder senere ud af, at manden er efterlyst til udlevering i Litauen for tyverier, siger han.

Den litauenske mand, der kørte i en Audi på danske nummerplader i Herning, har ifølge vagtchefen ikke kørekort, og har derfor brudt med både færdselsloven og retsplejeloven, idét han først ikke ville fortælle politiet, hvem han var.

Ifølge Lars Even har politiet valgt at fængsle manden efter udlændingeloven, hvilket betyder, at han må være fængslet i tre gange 24 timer.

- Det giver tid til at få styr på det juridiske, siger vagtchefen.

- Retten skal tage stilling til, om vi vil udlevere ham, men det vil vi som udgangspunkt gerne, siger han.

Kl. 09.25

To naturbrande i løbet af natten

I både Silkeborg og Skjern har beredskabet slukket naturbrand i løbet af natten til søndag.

Ved halv tolv-tiden står der flammer i en skraldespand på Falkevej i Silkeborg. Og branden når at sprede sig, før beredskabet når frem.

- Jeg vil skyde på, at 100 til 150 kvadratmeters buskads er brændt væk, siger vagthavende indsatsleder Andreas S. Jørgensen.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er klokken knap tre om natten, da beredskabet får en førstemelding om brand i en nær Skjern.

- Det var en lille brand. Jeg tror, at 10-15 kvadratmeter er brændt, siger vagthavende indsatsleder Michael Nielsen.

Kl. 08.30

OBS: Nye regler for rejser til Tyskland

Hvis du skal en tur til Tyskland henover sommeren, så er der nye regler, du skal være opmærksom på.

Det skriver Udenrigsministeriet på deres hjemmeside. 

Den 13. maj ændrede Tyskland reglerne, så danske forlængede pas og nødpas ikke længere gælder for indrejse til landet. 

Du skal også være sikker på, at dit pas er gyldigt under hele opholdet i Tyskland. 

Du kan læse alle reglerne herunder:

Kl. 06.15

Sådan går det to årtier senere

TV MIDTVEST har genbesøgt en vinmark, to årtier efter nybegyndere kastede sig ud i at dyrke dansk vin.

- Vi aner ikke en skid andet end det, vi har læst i en bog.

Sådan lød det fra Ole Røn, da han for næsten 20 år siden tog første spadestik og plantede en række vinstokke på en bakkeskrænt i Lemvig.

På daværende tidspunkt var der ikke mange vinavlere i Danmark, hvilket nok også er afspejlet i TV MIDTVESTs journalists spørgsmål, da han blandt andet ville høre, "om vinen ikke ville komme til at smage af saltvand."

Det gjorde rødvinen ikke - og i 2024 er der efterhånden blevet lavet mange flasker vin i Lemvig. Men ifølge Ole Røn er den seneste model blevet den hidtil bedste.

- De siger, at lige første nip... men så smager den guddommeligt. Og så er det ikke engang løgn, siger han. 


Kl. 05.42

Skyerne holder sig mod øst i dag

Endnu en dag med sommerlig varme i vente. 

Og lige i dag ser det ud til, at man er ekstra heldig, hvis man befinder sig i Midt- og Vestjylland og godt kan lide sol.

For selvom mange skyer sniger sig ind foran solen, går vestkysten fri, viser DMI's vejrkort.

Temperaturen topper i Viborg- og Herning-områderne på 25 grader, og koldest bliver det ved Thyborøn, som kun kan glæde sig til 18 grader.

18. maj 2024 kl. 21:37

Ingen vindmøller på vej alligevel

Holstebro Kommunes økonomiudvalg er endt med ikke at godkende ansøgningen om et projekt med 12 nye vindmøller ved Ulfborg, som Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) og to jyske partnere stod bag.

Derfor er der godt humør hos Anders Søegaard fra Ulfborg, som TV MIDTVEST også talte med, inden beslutningen blev taget.

- Vi er mange, der har været bekymrede, og vi har også haft en underskriftsindsamling. Så det føles da rart at blive hørt. Ingen tvivl om det, slår han fast.

18. maj 2024 kl. 21:35

Rolig selvom måling sender dem ud

Dansk Folkeparti risikerer at ryge ud af EU-parlamentet ved valget 9. juni.

I en ny måling fra Megafon, foretaget for TV2 og Politiken, står Dansk Folkeparti til at miste det mandat, man sidder på i dag.

Det er imidlertid ikke noget, der bekymrer DF's spidskandidat Anders Vistisen.

- Vi er 0,2 procent fra i den måling, og i alle andre målinger har vi været inde, påpeger han overfor TV MIDTVEST.

- Det går lidt op og ned, men nu hvor valgkampen går i gang, så tror jeg, at vælgerne får øjnene op for, at vi er det eneste skeptikerparti, der er tilbage i EU, fortsætter han.

18. maj 2024 kl. 19:29

Afspærring på vej

Midt i næste uge bliver Rosenvænget i Struer afspærret fra onsdag morgen, 22. maj, til fredag aften. Det oplyser Struer Kommune på Facebook.

Rosenvænget spærres i krydset ved Kirkebakken onsdag fra klokken syv om morgenen. Afspærringen forventes ophævet fredag aften klokken otte.

18. maj 2024 kl. 16:50

Fjernvarme spærrer veje

Der skal fjernvarmeledninger i jorden, og derfor må borgere i Kjellerup indstille sig på både vejarbejde og afspærringer i den kommende tid.

Det oplyser Silkeborg Kommune på Facebook.

Vejarbejdet varer efter planen frem til 12. juli. I den periode vil kun ét spor være åbent på Silkeborgvej.

Samtidig bliver Astrupvej spærret to steder ud til Silkeborgvej frem til 24. maj.

Fra 27. maj spærres der for ind- og udkørsel mellem Silkeborgvej og Vinderslevvej.

18. maj 2024 kl. 15:25

Bjerringbro sikrer sig endnu en ligasæson

20230401-165937-L-6150x4100ma
Foto: Morten Stricker / Ritzau Scanpix

Med cifrene 35-29 sikrede Bjerringbro FH sig lørdag eftermiddag endnu en sæson i kvindernes håndboldliga.

Klubben havde allerede taget første stik i opgøret om en ligaplads, da man vandt den første kamp mod Holstebro Håndbold med otte mål for en uge siden.

Lørdag var Bjerringbro så på besøg i Gråkjær Arena, og her gjorde de altså arbejdet færdigt med endnu en sejr. Det var ellers helt tæt det første kvarters tid, men herefter trak Bjerringbro-kvinderne fra hjemmeholdet.

Resultatet betyder således, at Holstebro Håndbold også i den kommende sæson skal tørne ud i kvindernes 1. division.

Topscorer for Bjerringbro i kampen blev Line Gyldenløve med otte mål. Tea Hein scorede 11 gange for hjemmeholdet Holstebro.

18. maj 2024 kl. 14:41

Sjælden kalv er stadig ikke fundet

Kalven er af racen jysk kvæg - en gammel, dansk kvægrace. Det er en sjælden race, så kalven er værdifuld.
Kalven er af racen jysk kvæg - en gammel, dansk kvægrace. Det er en sjælden race, så kalven er værdifuld.
Foto: Hans Christian Jensen, Spjald

Der er nu godt en uge siden, at Hans Christian Jensens kalv af den gamle, danske og sjældne kvægrace jysk kvæg forsvandt.

Og den er stadig ikke fundet.

Hans Christian Jensen fortæller, at de er stoppet med selv at køre rundt og lede, men han har ikke opgivet håbet.

- Formegentlig dukker den op på et tidspunkt. Vi håber på at få et hint af en jæger, der ser den, eller en landmand, der opdager, at de har én for meget i folden, siger han og tilføjer, at den måske er meget, meget langt fra dens fødested i Spjald.

18. maj 2024 kl. 13:24

Pas på med grillen og ukrudtsbrænderen

Selvom det bare er 18 dage siden, vi forlod den vådeste april nogensinde målt i Danmark, er naturen nu så knastør, at Danske Beredskaber opfordrer til at være varsom med åben ild.

Brandfare.dk kan man følge dag-til-dagprognoser for brandfaren i hele Danmark. Og lørdag eftermiddag lyder prognosen på høj brandfare i det meste af Midt- og Vestjylland.

Den tørre natur har endnu ikke givet problemer i Herning-området, fortæller indsatsleder i Herning Kommune ved Brand og Redning MidtVest, Kasper Andersen.

- Men vi er selvfølgelig opmærksomme på det, og man skal selvfølgelig passe på med brugen af åben ild, siger han.

brandfare
Foto: Brandfare.dk
18. maj 2024 kl. 12:49

Tre personbiler i færdselsuheld

Lørdag formiddag endte tre personbiler i et færdselsuheld, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even.

- Vi arbejder ud fra, at der er tale om et vigepligtsuheld i krydset mellem Nørregade og Skjernvej i Sønder Felding, siger han.

Ifølge Lars Even udfoldede uheldet sig sådan, at den første bil kører ud fra en sidevej til Skjernvej, hvor den så bliver påkørt af en anden bil – og dette resulterer i, at den påkørte bil triller om på siden og ind i en tredje bil.

- Meldingen er, at alle involverede parter umiddelbart er uskadt, men tre personer blev kørt til tjek på sygehuset, siger han.

18. maj 2024 kl. 11:22

Mangler stadig svar fra kommunen - Får de lov at blive?

Majbritt Dall Richter bor i Idomlund. Her skal der efter planen snart bygges en ny energipark - en såkaldt Power-to-X-park.

- Grundlæggende synes jeg, at vi har hørt for lidt. Holstebro Kommune har svigtet i forhold til alt det her, siger Majbritt Dall Richter.

Nu er der så kommet lidt af en nyhed i hendes indbakke på E-boks. Huset ligger nu omkring halvanden kilometer udenfor det område, som kommunen har udset til at skulle huse det nye Power-to-X-anlæg. Området er nemlig skrumpet ind.

Men...

- Jeg synes ikke, jeg blev lettet. Jeg ville gerne have haft den der "yes-følelse", siger Majbritt Dall Richter.

Hun føler sig nemlig endnu ikke sikker.

- De kender ikke noget til sikkerhedsafstanden i forhold til PTX-anlæggene (Power-to-X, red.). Det siger de, at de ikke ved noget om endnu. Så vi ved stadig ikke med 100 procents sikkerhed, om vi får lov til at blive her. Eller hvad vi skal stå model til, når først det starter op, påpeger hun.

18. maj 2024 kl. 10:59

Forsvarsspiller vil væk fra FCM

Joel Andersson vil forlade FC Midtjylland, fordi han ikke får den spilletid, svenskeren føler, han burde.

FC Midtjylland er på førstepladsen i Superligaen inden de afgørende runder, men ikke alle i klubben er lige begejstrede for tiden.

Svenske Joel Andersson har haft svært ved at få spilletid, siden han vendte tilbage fra en fodskade mod slutningen af efterårssæsonen, og nu er tålmodigheden ved at være brugt op.

Til sommer er det tid til at prøve noget nyt, understreger han over for fotbolldirekt.se. Det skriver Ritzau.

- Hvis jeg ikke engang er en del af kamptruppen, er der ingen grund til at blive. Jeg er 27 år og kender mine kvaliteter, siger han ifølge Ritzau til det svenske medie.

18. maj 2024 kl. 10:29

Forsat forurening på Fur - drikkevandsanlæg renset i nat

I snart to uger har beboerne på Fur været nødsaget til at koge vandet eller købe det i supermarkedet.

Men det er forhåbentlig slut efter pinsen, lyder det fra direktør for Skive Vand A/S, der driver vandværket på Fur, Ivan Drejer.

Grunden til, at furboerne endnu engang må finde tålmodigheden og elkedlerne frem, er altså ikke, fordi vandværket er gået på pinseferie, forsikrer Ivan Drejer.

- Sådan nogen drikkevandsprøver tager tid, siger direktøren.

Og de første drikkevandsprøver viste, at der stadig var en smule forurening i vandet, derfor er rentvandsanlægget nu blevet renset endnu engang i nat, og så vil der blive taget nye drikkevandsprøver i morgen og på mandag. 

Det tager 48 timer, før prøvesvarene er klar, og derfor vil anbefalingerne om at koge vandet altså tidligst blive ophævet på onsdag.

- Vi er allerede i gang med at kigge på alternativer, hvis prøverne ikke er rene, siger Ivan Drejer.

18. maj 2024 kl. 10:05

Holstebro Håndbold med ryggen mod muren

Holstebro Håndbold har brug for en sejr i dag, hvor de tager imod Bjerringbro FH i opgør to i kampen om en plads i landets bedste håndboldrække.

- Vi giver det et skud, men pigerne ved også, at det bliver svært, siger direktør Johnny Jensen.

Det er to år siden, at Holstebro Håndbold rykkede fra Kvindeligaen ned i 1. division. Siden da har der været store økonomiske udfordringer. For et år siden måtte man rejse 1,6 millioner kroner for at sikre, at der fortsat kunne spilles kvindehåndbold på eliteniveau.

- Vi har brugt dette år på at få skåret budgettet til. Nu er vi på et plan, hvor tingene hænger sammen - også for den kommende sæson, fortæller direktøren.

Selvom klubben tabte første opgør med otte mål mod ligaklubben Bjerringbro FH, så tror direktøren på, at alt er muligt. 

Derfor håber han også på, at der senere bliver slået sæsonrekord på lægterne.

- Vi vil gerne sikre et godt aftryk og vise, at vi er berettiget til at kæmpe med om det.

Kampen starter klokken 14 og TV MIDTVEST følger resultatet.

18. maj 2024 kl. 09:26

Advarsel om oliespild - sænk farten

Opdatering

  • Vejdirektoratet har fjernet advarslen om oliespild.

På rute 11 mellem Holstebro og Struer advarer Vejdirektoratet om oliespild og opfordrer bilister til at sænke hastigheden. Olien ligger på Holstebrovej nær rundkørslen syd for Struer.

18. maj 2024 kl. 07:58

I dag får vi sol og UV, der kalder på solcreme

DMI lover op til 24 grader med høj sol på denne lørdag. Og så skriver de om et UV-maks på 4,3. 

Det vil sige, at under skyfri himmel er det højest mulige UV-indeks på 4,3. Og det er nok til, at Kræftens Bekæmpelse anbefaler solcreme.

UV-indekset går fra nul til 11, og Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man beskytter sig mod solen, så snart UV-strålingen måles til tre og over.