Kort nyt

20. apr 2024 kl. 11:59

Brandvæsnet rykkede ud til gaslugt

Nordjyllands Beredskab på Mors rykkede lørdag formiddag ud til en genbrugsbutik på Bakkegårdsvej i Nykøbing, hvor der blev meldt om en lugt af gas i bygningen.

Der var dog heldigvis ikke tale om en læk, fortæller indsatsleder Henrik Gade Jespersen. 

- Vi kunne hverken lugte eller måle gas på stedet. Bygningen bliver heller ikke tilført gas. Tilførslen blev lukket for halvandet år siden ude ved vejen, siger han.

I stedet tyder meget på, at lugten kom fra en luft til luft-varmepumpe.

- Sådan en varmepumpe kan godt have en træls lugt, hvis filtret er dårligt. Vi har nu luftet ud og rådet dem til ikke at bruge pumpen igen, før den er blevet kontrolleret, siger Henrik Gade Jespersen.

Kl. 13.57

Kan mestrene vinde på kunstgræsset?

FC Midtjylland spiller superligakamp på kunstgræsset i Farum mod FC Nordsjælland.

Følg med direkte via linket herunder.

Kl. 13.35

Vej spærres i lang tid

Arbejdet med at lave rundkørslen ved Nørreport centralt i Holstebro om til et kryds med signalanlæg kræver nu, at Lægårdvej spærres igen.

Denne gang vil afspærringen gælde fra mandag 29. juli og mere end to måneder frem - helt til 4. oktober.

Kl. 12.51

Friluftsbad må holde lukket

Bording Friluftsbad må holde lukket lørdag. Det skyldes, at det ikke er lykkedes at finde en frivillig livredder til vagten, oplyser friluftsbadet på Facebook.

Badet er dog åbent for medlemmer, og der er åbent som normalt igen fra søndag.

- Det er desværre sådan, når man er drevet af frivillige kræfter. Så derfor søger vi altid endnu flere frivillige, som kan give et nap med, så vi måske i fremtiden ikke behøver at lukke for andet end dårligt vejr, skriver Bording Friluftsbad.

Kl. 12.02

Dårligt sommervejr får indendørsaktiviteter til at boome

Det danske sommervejr har igen i år budt på lidt af hvert - men sommerferien har i den grad været præget af regn.

Det nyder de godt af andre steder.

Direktør for Kulturcenter Skive Knud Bjerre, der både har Skive Badeland og biografen Cinema4, melder om stor travlhed denne sommer - og især på regnvejrsdagene.

Kl. 11.28

Lange udsigter til ny behandling af Alzheimers sygdom

Ventetiden på en ny behandling for Alzheimers sygdom ser ud til at trække i langdrag.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er nemlig blevet frarådet at godkende præparatet Leqembi med antistoffet lecanemab.

Det kan være med til at forsinke lignende behandlinger, vurderer overlæge Kristian Steen Frederiksen ved Nationalt Videncenter for Demens på Rigshospitalet.

- Det er en bekymring hos mig, om vi nu står et sted efter beslutningen, hvor det kan have lidt lange udsigter, før vi får behandlingen til Danmark, siger han.

Ifølge Reuters vil medicinalselskaberne bag Leqembi, Eisai og Biogen, søge om at få anmodningen gennemgået igen.

Herhjemme har cirka 50.000 personer alzheimer. I alt lever 96.000 personer med en demenssygdom. Det viser tal fra Alzheimerforeningen.

Kl. 09.12

Vinder første heat til OL i svømning

Helena Rosendahl Bach vinder det indledende heat på 100 meter for kvinder i disciplinen butterfly til OL. 

Hun kom i mål på 58, 45 sekunder. 

Hun er desværre allerede slået af fem andre svømmere i andet heat. 

Det er kun 16 svømmere som går videre til semifinalen. Helena Rosendahl Bachs tid er dog ikke nok til at sende hende videre til seminfinalen. 

Efter de sidste af de fire heats er hendes tid 20.–bedst.

Kl. 08.49

Bilist fastklemt efter trafikuheld

En person er lidt over klokken 10 lørdag morgen kørt galt på Ejstrupholmvej mellem Brande og Ejstrupholm. Der er tale om et solouheld. 

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj. 

- Bilen ligger på siden, og føreren af bilen klager over smerter, siger han. 

Fra vagtchefen lyder det, at chaufføren af bilen kørte med høj fart og derefter kørte af vejen. 

Brand & Redning Midtvest er tilkaldt til ulykkesstedet for at skære den fastklemte fri.

Kl. 07.16

Gymnasielærere: 7-trinsskalaen skaber negativ præstationskultur

7-trinsskalaen fokuserer for meget på fejl og mangler, når der gives karakterer og bør derfor afskaffes.

Det udtaler Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Universiteters Uddannelsespolitiske Udvalg i et interview med DR.

Der er for langt mellem de midterste karakterer 4, 7 og 10, og karakteren -3 er unødvendigt barsk, mener de.

- Det skaber et tunnelsyn hen mod karakterer og gør, at de studerende mister modet til at udfordre sig selv fagligt, siger Thomas Kepler, der er formand for de danske gymnasielærere.

Det samme kom en ekspertgruppe frem til i 2020. Den blev nedsat af den daværende socialdemokratiske regering, og den kom med fire konkrete bud på et nyt karaktersystem.

Blandt forslagene var at genindføre 13-skalaen, som blev brugt i Danmark fra 1963 til 2008.

Kl. 06.26

Lugt af benzin fra kælder

Selvom lugten af benzin ikke er atypisk på en tankstation, så fik det alligevel personalet til at slå alarm, da de kunne lugte benzin i kælderen på en OK tankstation i Herning. 

Det oplyser indsatsleder fra Brand og Redning MidtVest Anders Gjørret.

- I og med at det er en tankstation, er det ikke ualmindeligt, at det lugter af benzin, men det bør det selvfølgelig ikke gøre fra en kælder, siger han.

Indsatslederen oplyser, at der lugtede af benzin i kælderen, men at der ikke var noget tydeligt spild at se. 

OK tanken har nu tilkaldt teknikere, som skal undersøge lugten af benzin. 

Kl. 05.51

Solrigt vejr i weekenden

Der er meget andet end regn på programmet, når solen lørdag kommer til at skinne vidt og bredt. 

Enkelte steder kan dagen dog starte med lidt skyet vejr, og lokal morgentåge. Sådan lyder det fra meteorolog ved DMI Jesper Eriksen. 

Vind er der heller ikke for meget af, selvom vi dog ikke helt slipper for den. 

Temperaturerne ventes at ligge mellem 17 og 22 grader gennem weekenden. 

Søndag blæser det dog op, og ved kysterne er der mulighed for kuling.

26. jul 2024 kl. 22:24

Familie genforenet med hund

I fem uger var hunden Charlotte væk. En tysk familie havde været på ferie i Thy, men under en gåtur løb hunden bort. 

Siden er der gået flere uger, og familien troede hunden var død. Lige indtil fredag morgen, da de fik et lykkeligt opkald fra Danmark. 

26. jul 2024 kl. 21:35

Ekstreme vejrforhold sætter prisen på grøntsager op

Fere grøntsagsavlere forventer øgede produktionsomkostninger som følge af ekstreme vejrforhold. 

- Vi ved, der kommer våde år og tørre år, og vi oplever, at de bliver mere og mere ekstreme. Vi forsøger at gardere os på en måde, så vi kan tilføre masser af vand, når det er tørt og fjerne det, når det er vådt, siger Klaus Vestergaard. 

Og det er ikke gratis for fødevareproducenterne. 

 

26. jul 2024 kl. 17:49

Lejlighedbrand i Hurup

Fredag omkring klokken 16 opdagede en forbipasserende, at der var ild i en lejlighed i Hurup. 

Han formåede at få en beboer ud af bygningen og dermed kom ingen til skade ved branden, som opstod i en lejlighed på første sal i huset. 

26. jul 2024 kl. 16:46

Dina kan måske blive firedobbelt verdensmester: - En sejr kan ændre ens liv

Bokseren Dina Thorslund fra Holstebro får måske snart muligheden for at blive firedobbelt verdensmester.

Hun har nemlig sagt ja til at kæmpe i en ny turnering i bantamvægt, hvor promoteren Lou DiBella vil samle otte af verdens bedste kvindelige boksere. 

26. jul 2024 kl. 15:55

Mand slået med flaske

Politiet søger vidner efter et umotiveret overfald i Søndervig, hvor en mand blev slået med en flaske. 

26. jul 2024 kl. 15:34

Mand slået i hovedet med flaske: Har du set noget?

Politiet leder efter en mand, der natten mellem onsdag og torsdag slog en 25-årig mand i hovedet med en flakse.

Det oplyser Bjarne Askholm, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Ringkøbing.

Den 25-årige mand, der er fra Aalborg, men var på besøg i Søndervig, gik ved midnatstid på Lodbergsvej, fordi han var på vej hjem fra Biergarten, der ligger på samme vej.

Et stykke fra ham gik en anden mand, der henvendte sig til Aalborgenseren og begyndte at råbe ad ham.

- Han stoppede op, og på et tidspunkt slog han den 25-årige i hovedet med en ølflaske, siger Bjarne Askholm. 

Aalborgenseren måtte forbi lægevagten i Gødstrup, hvor han blev syet med tre sting i baghovedet.

Det tyder ikke på, at de to mænd kender hinanden, og politiet ved ikke, hvem gerningsmanden er. De skal nu have tjekket noget overvågning fra stedet.

- Hvis nogen har set noget derudefra, så hører vi gerne fra dem, siger politikommissæren.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

26. jul 2024 kl. 15:06

Pesticidfund i økologisk quinua

Aurion A/S tilbagekalder økologisk quinua, fordi pesticidet chlorpyrifos er blevet fundet i produkterne. 

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Hvis du har et af de tilbagekaldte produkter, oplyser styrelsen, at du bør kassere det eller levere det tilbage til den butik, hvor det er købt.

Produkterne er blevet solgt i helsekostbutikker, gårdbutikker, dagligvarebutikker, specialvareforretninger og via webshops. Du kan se, hvilken EAN/stregkode de tilbagekaldte produkter har, her.

26. jul 2024 kl. 13:04

I nat gik Ronjas drøm i opfyldelse

Natten til fredag gik en drøm i opfyldelse for Ronja Dybkjær fra Struer.

- Det er virkelig fedt - også bare sådan, puha, så er der styr på det, siger hun.

26. jul 2024 kl. 12:06

Uddannelse stod til at lukke: Har fået to flere elever

Læreruddannelsen på VIA University College i Skive har i år optaget 27 studerende. Det er to flere end sidste år.

Det fremgår af opgørelser fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Stigningen i optagne elever sker i kølvandet på, at uddannelsen ellers hang i en tynd tråd, men blev reddet af bestyrelsen på et bestyrelsesmøde den 20. juni.

26. jul 2024 kl. 11:58

Danske hunde har hjulpet med sikkerheden i Paris

Fire sprængstofhunde fra Karup har det meste af juli måned snuset rundt efter bomber i Paris' gader og hoteller i forbindelse med OL.

Nu er opgaven slut - og OL kan begynde.