Venstre beholder sit absolutte flertal: Dorte West fortsætter som borgmester i Herning

Dorte West (V) beholder magten efter sit første valg i spidsen for Venstre i Herning Kommune.

Dorte West kunne ikke holde tårerne tilbage, da det stod klart, at Venstre beholdte sit absolutte flertal i Herning.
Dorte West kunne ikke holde tårerne tilbage, da det stod klart, at Venstre beholdte sit absolutte flertal i Herning.
Foto: Morten Thomsen TV MIDTVEST

Tårerne var ikke til at tage fejl af i Dorte Wests (V) øjne, da resultatet fra Herning blev bekræftet.

Venstre går to mandater tilbage, men beholder sit absolutte flertal i kommunen, på trods af at det første valg i mange år uden den gamle stemmesluger Lars Krarup i spidsen.

- Jeg er utroligt stolt og lettet over, at det er gået rigtigt godt. Jeg har haft et fantastisk hold af kandidater, og der har selvfølgelig været spænding. Det er første gang, jeg står i spidsen for Venstre, og jeg er meget glad og lettet, lyder det fra Dorte West, der nu kan se frem til fire år som borgmester.

Hun betragter resultatet som en stor sejr, også på trods af at partiet går to mandater tilbage i kommunen.

- Jeg har siddet siden 1. august, så det er selvfølgelig begrænset tid, jeg har siddet på borgmesterposten, men jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, for at folk skulle vide, hvad det er, jeg står for. Jeg har også erfaring fra 12 års byrådsarbejde, så jeg er selvfølgelig ikke helt ukendt for befolkningen, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg har også haft 34 kandidater med mig, og de har knoklet, og de har kæmpet, så der har været rigtigt mange, der har båret med ind til det her resultat.

mandater i alt
0 % optalt

    Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti får hver især et mandat tilbage, mens Radikale Venstre, Kristendemokraterne og SF går et frem. Borgerlisten kommer ind med to mandater.

    Og de andre partier skal ikke være bekymrede over Venstres absolutte flertal, lyder det fra borgmesteren.

    - Vi vil rigtigt gerne samarbejde. Det er også det, vi er gået til valg på. At vi gerne vil samarbejde og stabilitet i vores byråd, så det er et rigtigt godt udgangspunkt i forhold til det, som vi gerne vil fremadrettet.

    V
    17389-d6483d0f.jpeg
    Dorte West
    Venstre
    Se profilside