Tæt løb med Venstre: Konservative kandidater går efter magten i flere kommuner

På landsplan har Det Konservative Folkeparti vundet en stor del af Venstres terræn. Det holder man øje med i kommunerne.

5:44
På landsplan bliver De Konservative ved med at gå frem i meningsmålinger, så nu er spørgsmålet, hvordan det kommer til at afspejle sig til kommunalvalget den 16. november. Det får i hvert fald den konservative optimisme til at blomstre flere steder i landsdelen.
Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST

Om en uge skal midt- og vestjyderne til stemmeurnerne for at vælge, hvem der skal sidde i byrådene de næste fire år.

I flere kommuner er der tæt løb mellem Venstre og Konservative, og der håber flere konservative kandidater, at partiets generelle medvind på landsplan kan komme dem til gode.

En af dem er Annette Mosegaard (K), der er borgmesterkandidat i Ikast-Brande.

- Vi er meget optimistiske. Vi synes, vi bliver enormt godt modtaget, når vi er ude for at snakke med alle, siger hun.

C
227641-130c76cd.jpeg
Annette Mosegaard
Det Konservative Folkeparti
Se profilside

Hos Venstre i Ikast-Brande tager borgmester Ib Boye Lauritsen konkurrentens landspolitiske succes med ro.

- Jeg kan ikke gå rundt og være bekymret over, om vælgerne vil stemme på den ene eller anden. Det må være op til dem. Jeg stiller mit mandat til rådighed, og så håber jeg på, at de vil kigge den vej, siger han.

V
14366-61cd6dea.png
Ib Lauritsen
Venstre
Se profilside

Borgerligt samarbejde

I både Thisted- og Vesthimmerlands Kommune er der også konservative borgmesterkandidater.

I sidstnævnte var partiet allerede størst ved valget i 2017, men efter konstitueringen blev det Venstres Per Bach Laursen, der blev borgmester, mens de konservative blev holdt helt udenfor.

Den nye borgmesterkandidat Signe Nøhr (K) bærer dog ikke nag.

- Vi har sagt, at vi gerne vil det borgerlige samarbejde, og vi mener, at Det Konservative Folkeparti er en garant for et borgerligt flertal i Vesthimmerland. Vi ønsker ikke at lave en konstituering udenom Venstre, siger hun og fortsætter:

- Der er god vind omkring det konservative folkeparti, og det er vi selvfølgelig glade og stolte over.

C
261735-d9b35fde.jpeg
Signe Nøhr
Det Konservative Folkeparti
Se profilside