Jane fik kun 43 personlige stemmer - men kom ind alligevel

Det lykkedes Jane Bonnerup fra SF at blive en del af byrådet i Vesthimmerlands Kommune, selv om hun ikke havde stor personlig opbakning.

Jane Bonnerup fra SF i Vesthimmerlands Kommune kom med i byrådet trods få personlige stemmer.
Jane Bonnerup fra SF i Vesthimmerlands Kommune kom med i byrådet trods få personlige stemmer.
Foto: Søren Friis

Selv om der er langt flere personlige stemmer til kommunalvalget sammenlignet med folketingsvalget, så behøver den personlige opbakning slet ikke at være afgørende.

Jane Bonnerup fra Socialistisk Folkeparti i Vesthimmerlands Kommune er den kandidat, der blev en del af et byråd i landsdelen med færrest personlige stemmer. I alt 43 blev det til.

Men det betyder ingenting for det kommende byrådsmedlem.

- Altså stemmerne betyder ikke det meste, jeg har ikke på den måde sælger-genet. Så for mig er det mere det at komme ind i byrådet og skal lave et reelt arbejde, der har den store betydning, siger Jane Bonnerup.

Det lykkes hende at blive valgt som det tredje og sidste medlem for sit parti, fordi SF’s spidskandidat Theresa Berg Andersen blev kommunens andenstørste stemmesluger med 1861 personlige stemmer.

Og derfor kunne spidskandidaten give nogle videre til sine partifæller.

mandater i alt
0 % optalt

    Fifty-fifty

    Det var meget usikkert, om det blev Jane Bonnerup, der skulle være en del af byrådet under valgkampen, men hun har hele tiden haft et håb og et ønske.

    - Jeg var sådan lidt 50-50, for vi vidste godt, at Therese ville tage en masse stemmer, men jeg vidste jo ikke, at vi ville få tre mandanter. Men hvis det gik rigtig godt, så var der en chance, siger hun.

    Chancen kom, og for det nye medlem så er det langt fra de personlige stemmer, der fylder mest.

    - SF's stemmer betyder lige så meget for mig som de personlige stemmer, understreger hun.

    Ikke konkurrence-gen

    Det var med nød og næppe, at det var Jane Bonnerup, der netop kom med i byrådet. Med blot ni stemmers forskel ned til partifællen Anna Grethe Sperling, som høstede 34 personlige stemmer, blev det de få stemmer, der blev afgørende.

    Og derfor var det heller ikke fordi kandidaten havde forberedt sig synderligt meget på at komme ind.

    - Det er superspændende at komme med, jeg har ikke på den måde forberedt mig på at komme ind, fordi det hele har været så uvist, fortæller hun.

    F
    260839-fce8e39b.jpeg
    Jane Bonnerup
    Socialistisk Folkeparti
    Se profilside

    Ifølge Jane Bonnerup har hun heller ikke været den kandidat, der har brugt spidse albuer i sin valgkamp.

    - Jeg har ikke konkurrence-genet på den måde. Det er ikke lige mig. Jeg har ikke haft den store lyst til at sælge mig selv. Jeg mener, det er et konkret og vigtigt arbejde, som er det helt afgørende, siger hun.

    Og noget tyder på, at det var en god strategi, for nu er hun altså at finde i byrådet i Vesthimmerlands Kommune.

    Hun afventer hvilken post, hun skal varetage, og der er særligt to poster, som hun håber på at få.

    - Jeg brænder for den grønne omstilling, så jeg vil helst i teknik og miljø og ellers kultur og fritid, siger hun.