Vi prøvekører elbilen uden rat
Det er lidt uvirkeligt at sætte sig ind i en elbil anno 1913 og så finde ud af, at den ikke har et rat.
Vi er på Wedelslund Gods mellem Silkeborg og Aarhus. Anledningen er, at vi er inviteret på en prøvetur i en gammel Detroit Electric anno 1913. Nok bedre kendt som den Walt Disneys Bedstemor And kørte rundt i.
Og hun kørte 100 procent elektrisk.
Om hun nogensinde har været oppe til køreprøve i den populære tegneserie vides ikke. Men det har næppe været sådan lige til. I stedet for et rat, har den aldrende Detroit nogle styrestænger, og her skal man være lidt vaks bare for at køre lige ud.
De færdigheder har Viborgs tidligere turistchef, og nu elbilentusiast Jørn Grønkjær, så vi sætter os på bagsædet og lader ham styre.
Anledningen til vores besøg er, at vi i næste afsnit af vores klimaserie, Kais Klimarejse, sætter fokus på elbilens død og genfødsel.
De første elbiler
Længe før benzinbilerne indtog landevejene, kørte man rundt i batteribiler. De første masseproducerede elbiler kom på markedet i slutningen af 1800-tallet.
I de næste årtier konkurrerede den med biler, som var drevet af benzin. De larmede, og de var meget upraktiske. Når de skulle startes, var det med et udvendigt håndsving.
Andre biler kørte stadig på damp.
Overfor disse var elbilen overlegen, ikke mindst når den skulle starte. Det var blot at trykke på en knap. Så startede motoren med det samme.
Det fik vi også demonstreret, da vi skulle prøvekøre den gamle Detroit fra 1913 i Wedelslund.
- Den kan køre op til 300 kilometer på de to batterier, et i for og et i bag, fortæller Jørn Grønkjær. Og batterierne kan naturligvis genoplades.
Gennemsnitshastigheden for den gamle Detroit var, og er stadig, 30-35 kilometer i timen.
Elbilen var den foretrukne bil. Ikke kun for private. For eksempel kørte stort set alle varevogne i New York på el.
Den første elbil kom til Danmark i 1901.
Elbilens død
Da de to store bilproducenter, Henry Ford og Cadillac omkring 1912 opfandt startmotoren, eller selvstarteren til benzinbilen, var det begyndelsen på enden for elbilerne.
Nu skulle man ikke længere ud foran, og dreje på det ofte ondskabsfulde håndsving, der nemt kunne give bagslag, når motoren gik i gang.
Samtidig indledte olieindustrien en voldsom kampagne for benzinbilerne.
Og så kunne elbilen være nok så miljøvenlig og lydløse. Kampen mod oliegiganterne var tabt på forhånd.
Til sidst måtte de mere miljøvenlige elbiler helt give op, og de gled efterhånden helt ud af produktion.
- En af de mere standhaftige var sjovt nok Henry Fords kone Clara Bryant Ford. Hun ville ikke køre i ægtemandens osende og larmende benzinkasser. Hun blev ved med at bestille en Detroit Electric Car til sig selv, fortæller Jørn Grønkjær.
Dieselbilerne førte sig frem
I 1936 introducerede Mercedes-Benz sin 260 D, verdens første personbil med en dieselmotor. Diesel blev i de efterfølgende årtier trendsætter i bilindustrien. Ikke mindst fordi dieselbilerne kunne køre meget længere på literen end benzinbilen.
Med to biltyper, på fossile brændstoffer, var elbilen helt kørt på bilkirkegården.
I dag er det så både diesel- og benzinbilerne der på længere sigt er på vej i graven. Offer for miljøforkæmpernes kamp mod de fossile brændstoffer.
Men hvor meget CO2 kan vi så spare jordens atmosfære for ved at køre i elbiler? Og hvad med økonomi, holdbarhed og opladning?
Spørgsmål vi lader gå videre til Jørn Grønkjær, når vi efterfølgende sætter os ind på bagsædet af en elbil anno 2023.
Se med i programmet Kais Klimarejse ved at klikke nedenfor.
