Skimmelsvamp på plejehjem
En hel afdeling på plejecentret Dybdalsparken i Engesvang er blevet hårdt angrebet af skimmelsvamp. Derfor har beboerne nu indvilget i midlertidigt at blive overflyttet til ældreboliger, hvor de nu bor sammen to og to.
Ældrechefen i Ikast-Brande Kommune Dorte Jepsen erkender, at situationen er utryg for beboerne men tilføjer, at de ældre trods alt har det godt.
Skimmelsvampen er kommet på grund af et sprængt varmtvandsrør i krybbekælderen.
Først til april vil beboerne komme tilbage til deres vante omgivelser på plejecentret.
0:32