Røveri mod Blockbuster

En røver truede her sidst på eftermiddagen med en kniv i Blockbuster i Ikast.

 

Det lykkedes røveren at true sig til 600,- kroner, da han kl. 17 kom ind i Blockbuster på Vestergade i Ikast i en stor, gul dynejakke og et blåt halstørklæde og truede personalet med en kniv.

Politiet beskriver manden som dansk udseende, og han bar på en grøn pose.

Han stak af fra videobutikken til fods. Vidner kan kontakte politiet på telefonnummer 114.