Mistænkte medgerningsmænd anholdt

Politiet har anholdt to mænd fra Silkeborg-egnen, der sigtes for forsøg på manddrab i Ikast (opdateret).

knivstik_0.jpg

Lokalpolitiet i Herning har anholdt to formodede medgerningsmænd fra weekendens knivstikkeri i Ikast. Det fortæller Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Det drejer sig om to mænd fra Silkeborg-egnen på 19 og 20 år, som politiet onsdag har anholdt. Dermed formoder politiet, at alle gerningsmænd nu er fanget.

De to unge mænd blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for forsøg på manddrab. De er varetægtsfængslet frem til den 25. juli.

1:56
Politiet regner nu med at have alle gerningsmænd fra overfald i Ikast i weekenden