Mand bortført til Hampen

Tirsdag eftermiddag blev en 33-årig mand tvunget ind i en bil i Ikast og bortført. Han blev senere fundet på en adresse i Hampen.

Detention-Doer.jpg

Vidner alarmerede politiet tirsdag eftermiddag, da de havde set en mand blive tvunget ind i en bil på Svaneparken i Ikast. Det førte til, at politiet senere på dagen fandt den 33-årige på en adresse i Hampen, hvor de også kunne anholde en mand, som også var på adressen.

Senere på dagen blev endnu en person anholdt for bortførslen.

Den ene af personerne bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør i dag i Retten i Herning.