Borgmester sender bosteds bekymringsbrev videre til minister: Vil have politikere til at kigge på unødvendigt bureaukrati

På Brande Åcenter råber de ansatte op. De vil have mere tillid fremfor kontrol. 

Og nu bakker Ikast-Brandes borgmester op om personalets ønske om mindre bureaukrati.

- Jeg vil vove den påstand, at det papirarbejde ikke ændrer ved, hvordan virkeligheden er. Så sikringen ligger primært i tilliden til de mennesker, der arbejder med det, siger Ib Lauritsen (V), der er borgmester i Ikast-Brande Kommune.

På daglig basis skal personalet på Brande Åcenter registrere brugen af godkendte seler til de udviklingshæmmede beboere, fordi selerne hører ind under magtanvendelsesloven. 

Det bliver til mange tusinde siders med registreringer om året, og det betyder ifølge personalet mindre tid til omsorg og pleje.

Derfor har bostedets leder skrevet et bekymringsbrev, og borgmester Ib Lauritsen (V) støtter op om budskabet om mindre bureaukrati. 

Han har med opbakning fra byrådet sendt personalets bekymringsbrev videre til socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet.

- De (personalet, red.) har ligesom givet nogle gode eksempler på, hvordan bureaukrati kan virke. Selvom det var tænkt positivt, så kommer det til at virke meget bureaukratisk i sin udførelse, siger borgmesteren.

Ifølge ham belyser bekymringsbrevet problemstillingen med, at politikerne på Christiansborg på den ene side ønsker mindre bureaukrati i kommunerne, samtidig med at den nuværende lovgivning er bygget op omkring et gennemgående bureaukratisk regelsæt.

Registreringer er lovpligtige

Hvis der er en god mening med at udfylde de mange sider med registreringer hver dag, så skal bostederne selvfølgelig blive ved med det, mener Ikast-Brandes borgmester. 

Men hvis det blot er unødvendigt bureaukrati, så bør reglerne for registrering blive ændret, lyder det fra Ib Lauritsen.

- Hvis ting ikke er fornuftige og ikke tjener et formål reelt, så burde vi holde med at gøre det, siger borgmesteren.

Det er Socialtilsyn Midt, der fører tilsyn med, at Brande Åcenter overholder loven. Det er dermed også dem, der årligt modtager tusindvis af sider med registreringer på brugen af de godkendte seler.

- Det er forudsat i loven, at man registrerer hver hændelse. Hvis man har en borger, hvor selen bliver taget af og på, så kan det være, at det kalder på, at man registrerer flere gange i løbet af en dag, fortæller Ulla Bitsch Andersen, der er tilsynschef i Socialtilsyn Midt.

Hvad kan I som tilsyn bruge de her registreringer til?

- Tidsregistreringerne kan vi egentlig ikke bruge til så meget. Det er jo loven, der foreskriver det, siger Ulla Bitsch Andersen.

- Og det er, fordi vi skal tilse generelt, om man har den rette pædagogiske tilgang til borgerne og bruger magtmulighederne hensigtsmæssigt, fortsætter hun.

Tilsyn opfordrer til at kigge på reglerne

Socialtilsynet forvalter loven, og tilsynets opgave er ikke at påvirke lovgivningen.

Alligevel har Socialtilsynet i sommer sendt en forespørgsel til ministeriet for at få undersøgt mulighederne for en praksisjustering, så bosteder ikke behøver at registrere lige så meget fremover.

Hidtil har brugen af seler i kørestol været opfattet som tilhørende servicelovens magtkapitel.

Men hvis ministeriet kan udtale, at selerne også kan opfattes som nødvendige for behandling og borgerens sundhed, så kan selerne pludselig opfattes som en del af sundhedslovgivningen. Og det vil formentlig mindske registreringskravet.

- Vi er i gang med at prøve at finde ud af, om der kan være nogen situationer, hvor det (fastspænding med sele, red.) ikke nødvendigvis er omfattet af magtkapitlet, og at man dermed ikke behøver at have de her registreringer. Men det er vi ikke ret langt med, siger tilsynschefen.

Bureaukrati skal sikre borgerne

Borgmesteren håber, at brevet får politikerne på Christiansborg til se indad i diskussionen om bureaukrati i vores samfund. 

- Her er der nogen, der beskriver ret godt, at de synes, de dagligt bruger ressourcer på noget, der ikke giver mening. Det synes jeg, vi skal tage alvorligt, siger Ib Lauritsen.

Han har ikke fået svar fra ministeren endnu, men han håber, at bekymringsbrevet fra Brande Åcenter giver anledning til, at reglerne bliver kigget efter i sømmene.

Står det til Camilla Fabricius, der er socialordfører for Socialdemokratiet, er der dog ikke en lovændring på vej.

- Vi kan jo ikke tage bureaukrati væk, som kan komme til at skade borgerne, siger socialordføreren.

- Vi skal huske, at bureaukrati er til for at sikre borgerne. Det handler om mulige overgreb på borgerne, det synes jeg væsentligt, lyder det fra Camilla Fabricius.

Registrering af magtanvendelser er ifølge hende et eksempel på bureaukrati, der er meget tæt på borgeren. 

Hvis der slækkes på registreringskravene, er der risiko for at overse de tilfælde, hvor der faktisk er en negativ sammenhæng i magtanvendelserne, og hvor de viser sig at være overgreb på borgeren.

- Det er også meget vigtigt for mig at sige, at magtanvendelser kan være helt nødvendige, men det kan også være en pædagogisk overspringshandling. Og det er derfor, vi skal registrere magtanvendelse, siger Camilla Fabricius.