Unge talenter strømmer til Holstebro

Unge fra hele landet kommer til Holstebro for at dyrke deres talent, mens de tager en ungdomsuddannelse.

Dansk Talentakademi i Holstebro har aldrig haft så mange ansøger, som de har i dag.
Dansk Talentakademi i Holstebro har aldrig haft så mange ansøger, som de har i dag.
Foto: Dansk Talentakademi

Siden starten i 2010 har Talentakademiet i Holstebro fordoblet deres ansøgertal. Det er unge talenter mellem 16 og 24 år, der søger ind på skolen, hvor de kan bo, mens de sideløbende tager en ungdomsuddannelse.

- De unge kommer fra hele landet, og det var det, vi var spændte på. Om man kunne lavet et sted i Holstebro, hvor folk ville komme rejsende langvejs fra. Og det må vi sige, at det har de mod på, siger Søren Taaning, der er leder af Dansk Talentakademi.

2:02
I weekenden var der åben hus på Talentakademiet i Holstebro.
Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV MIDTVEST

Optagelsesprøve for eleverne

En af dem, der i år håber at blive optaget på skolen, er 16-årige Freja Hansen Jensen, der kommer fra Tønder. Hun drømmer om en karriere med moderne dans.

- Jeg er her for at kigge efter, hvilke muligheder jeg har for at kunne uddanne mig, og skolen har et godt niveau, som kan hjælpe mig til at forbedre mig, siger Freja Hansen Jensen.

Dans er en af skolens fem linier. Derudover kan eleverne vælge mellem Kunst & Design, Forfatter, Musical & Teater og Musik. Fælles for alle linier er, at eleverne går i skole i dagtimerne, mens de om eftermiddagen og aftenen træner og får undervisning i de forskellige talentklasser.

- Det der er specielt ved stedet er, at vi har så mange forskellige kunstretninger, og at man er sammen med andre unge, der brænder for noget, siger Søren Taaning.

Det er dog ikke alle, der kan få plads på Talentakademiet. Skolen har nemlig en optagelsesprøve, og den skal Freja Hansen Jensen til i februar.

- Jeg er helt klart nervøs, men jeg har vel også lov til at være håbefuld, og det er jeg i hvert fald, siger pigen fra Tønder.

I år er der 140 elever på skolen, og det er det højeste i skolens historie. Den har i alt plads til 55 elever, der bor på skoles campus.

9:30
Fast Arbejde har tidligere besøgt Talentakademiet og lavet et portræt af skolen.
Foto: TV MIDTVEST, arkiv