Ulv set i vandløb tæt på Holstebro

En lystfisker fra Århus mener at have set en ulv svømme i åen uden for Holstebro med et dødt får. Det får en fårehyrde i området til at frygte, at der kan være ulvehvalpe i nærheden.

ulvgrydeaa.jpg

For en lille uge siden så en lystfisker fra Aarhus en ulv komme svømmende ved siden af resterne af et får i det område, hvor Gryde Å munder ud i Storåen ved Holstebro.

- Jeg er ret sikker på, at det var en ulv, jeg så.

Det har fået fårehyrde Peter Helén til at være lidt mere omhyggelig med optællingen af sine får end normalt. 

- Nu synes vi, at vi skal have styr på, hvor mange får der findes på den her mark, siger han.

Det er anden gang, at Chris Mikkelsen spotter en ulv i området, men ifølge Peter Helén er beskrivelsen af ulven og fåret i vandet usædvanlig.

Optælling skal give svar

Peter Helén kommer fra Sverige, hvor ulveangreb har eksisteret i mange år. Derfor ved han, at ulve plejer at spise deres bytte på stedet.

- Men når den svømmer over åen, er det måske, fordi den har et kuld med hvalpe, og hvalpene skal have noget at spise. Og det er måske vores lam, siger han.

Dagens optælling viste, at der lige nu er 171 lam og 73 får marken. Om en uge skal en ny optælling vise, om der mangler nogen.

2:06
En lystfisker har set en ulv komme op fra Gryde Å, med et får. Fårehyrde frygter, det er hvalpe, der skal fodres: