TTH møder KIF Kolding i EHF-cuppen

Det bliver et danskerbrag i EHF-cuppens kvartfinale, når Team Tvis Holstebro møder KIF Kolding i kvartfinalen

260313_1TTH.jpg

Håndboldherrene fra Team Tvis Holstebro skal møde KIF Kolding i EHF-cuppens kvartfinale. Det står klart, efter der tirsdag blev trukket lod. Det bliver to tætte kampe, mener Team Tvis Holstebros træner, Klavs Bruun Jørgensen.

- Vi har vist, vi kan spille lige op med dem både hjemme og ude. Vi har haft godt styr på hinanden i forsvaret, så det bliver spændende, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Det er kun to uger siden KIF Kolding slog Team Tvis Holstebro 30-26 i Ligaen. Men det nederlag skræmmer ikke i Holstebro.

- Jeg frygter ikke Kolding. Det er et fremragende hold, men de har vist, at de kan slås. Så med lidt held kan vi snige os forbi dem, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Team Tvis Holstebro og KIF Kolding møder hinanden 4 gange i løbet af april, da de også er i samme pulje i slutspillet.

Første kamp spilles i Brøndby 20. eller 21. april, og der er returkamp i Holstebro 27. eller 28. april.