Storåens laks har det godt, men bæveren driller den
Selvom bestanden ikke behøver førstehjælp i Storåen, så er der stadig bekymrende forhindringer for fiskens levevis i Holstebro.
16. april er en særlig dato for lystfiskere, der ynder at fange laks.
Det er nemlig dagen, hvor de igen kan smide med stangen i håb om at få en fisk på krogen. Men der er restriktioner på lystfiskeriet, for bestanden er ikke uendelig - og derfor må fiskerne kun tage én laks med sig hjem om året.
For at hjælpe bestanden på vej bliver der hvert år udsat tusindvis af små laks i Skjern Å – men sådan er det ikke længere i Storåen.
Siden 2017 har laksebestanden her kunnet klare sig selv, fortæller professor ved DTU Aqua Einar Eg Nielsen.
- Det er en kæmpe succes, siger han og tilføjer:
- På trods af at mange ting går ned ad bakke, så har vi faktisk været i stand til at vende udviklingen for laksebestanden.
- For det første vil man jo gerne have vilde fisk i en vild natur. Men det er også bedst for laksen, for den skal jo kunne tilpasse sig naturen over tid også med klimaforandringer, og den skal hele tiden være i sync med, hvad der foregår ude i naturen. Så udgangspunktet er, at den skal klare sig selv fra nu af, siger han.
To dyr er farlige for laksen
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Der er andre problematikker, som den populære fisk står overfor.
Her peger professoren især på to andre arter, som har svært ved at leve side om side med laksen i det samme vandløb: bæveren og skarven.
Skarven er glad for at spise laks, mens bæverne bygger dæmninger i vandløb og åer og forhindrer laksen i at komme igennem.
- Det er hovedsageligt de gydevandløb, som ligger neden for Vandkraftsøen (i Holstebro, red.), som skaber problemer. De er ikke nødvendigvis særligt store, så derfor kan bæveren spærre hele vandløbet - og har du en komplet spærring i vandløbet, hvor fisken ikke kan passere, så er de forhindret i at komme op til gyde- og opvækstområderne, forklarer Einar Eg Nielsen.
Derfor er der fortsat brug for at holde skarpt øje med laksebestanden i Storåen.
- Man skal selvfølgelig finde en model, som gør, at det både er godt for bæveren og godt for laksen. Det er både mit håb og min tro, at det kan lade sig gøre, men det kræver selvfølgelig, at politikerne er villige til at sørge for, at de presfaktorer, der er for laksen, ikke kommer til at vokse, men at de forhåbentlig bliver mindre, siger professoren fra DTU Aqua.
Lystefiskernes laksesæson varer fra 16. april og indtil november.
