Spritbilist fløj ud af sideruden

En 39-årig mand fra området omkring Dybe slap nogenlunde heldigt fra et færdselsuheld på Fabjergvej.

Uheldet skete kort efter midnat, da den 39-årige i en lille ladvogn var på vej ad Fabjergvej mod Lemvig. Undervejs mistede han herredømmet over bilen, der kørte ud i grøften og endte på en mark, hvor den rullede rundt. Det skriver Dagbladet Holstebro/Struer.

Den 39-årige fører blev kastet ud af sideruden, men pådrog sig formentlig kun mindre kvæstelser. Han klagede over smerter i nakken, og blev derfor ført til sygehuset i Herning til nærmere undersøgelser.

Politiet mistænker den 39-årige for at have været påvirket af spiritus ved ulykken, så derfor er der også taget en blodprøve, der senere vil vise den nøjagtige promille.


Læs flere artikler fra Holstebro eller i kategorien Samfund.