Ny Dansk Industri-direktør på visit hos Arla i Holstebro

En danmarksturne der skal sætte fokus på klimaet svingede i dag forbi Arla i Holstebro anført af den nye chef for Dansk Industri Lars Sandahl.

Lars Sandahl blev vist rundt på Arlas lokale mejeri i Holstebro af mejeridirektør Jørgen Greve.
Lars Sandahl blev vist rundt på Arlas lokale mejeri i Holstebro af mejeridirektør Jørgen Greve.
Foto: Morten Thomsen TV MIDTVEST

Lars Sandahl har overtaget direktør-posten hos Dansk Industri, og den titlen fejrer han med en tur rundt i Danmark, hvor han forholder sig til regionale spørgsmål.

I den forbindelse gik turen tirsdag forbi Arla i Holstebro. Og her var målet ganske klart.

- Vi har et stort fokus blandt andet på den grønne omstilling, siger Lars Sandahl. 

Og netop den grønne omstilling er vigtig. Klima fylder nemlig mere end noget andet. Nye tal fra Dansk Industri viser, at 7 ud af 10 midt- og vestjyske virksomheder arbejder målrettet på at blive mere bæredygtige. 

- Som forbrugere stiller vi større og større krav til en grøn omstilling, og i Dansk Industri er vi med på den rejse, siger Lars Sandahl.

0:42
DI-direktør Lars Sandahl Sørensen er på danmarksturné og besøgt i dag Arla's mejerier i Holstebro.