Mistede 20.000 kr

Ældre kvinde udsat for tricktyveri i Holstebro.

En 78-årig kvinde var i går udsat for et tricktyveri i Holstebro og mistede 20.000 kroner. Hun havde netop hævet pengene i banken, da to yngre kvinder på parkeringspladsen ved Kvickly's parkeringsplads spurgte den 78-årige om vej, skriver Dagbladet Holstebro-Struer i dag. Under samtalen forsvandt den 78-årige kvindes pung og penge.

Midt- og Vestjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der har set optrinnet eller kan lede frem til de to kvinder.

Den ene kvinde beskrives som 25-28 år, 155-165 cm høj,  har mørke øjne og mørkt hår ser østeuropæisk ud. Hun havde en sort blank jakke på med spænde og sorte støvler.

Politiet kan kontaktes på tlf 114


Læs flere artikler fra Holstebro eller i kategorien 112.