Mikkel lever for læder
En helt almindelig undren er endt ud i en stor passion for læder og gamle garveteknikker for Mikkel Ankerstjerne.
I en villa have i Holstebro er Mikkel Ankerstjerne i gang med et ikke helt lugtfrit projekt.
- Der er en helt særlig aroma, når man laver det her - det er ikke lækkert, men det er historie, og jeg kender ikke nogen, der gør det her, siger Mikkel Ankerstjerne.
Op af en stor, blå tønde hiver han et helt skind fra en ko. Det har ligget en måned i afkog fra egetræ og pilebark. Han udnytter naturens eget garvesyre til at garve skindet.
- Den er i sin spæde begyndelse. Det her kommer måske, hvis jeg er heldig, til at tage halvandet år med de teknikker og det, jeg har til rådighed her. Det er sådan man ville have gjort rent historisk, og det er det, der er hele projektet med det her garvning – kan jeg lave læder ved at bruge teknologier man har haft tilbage i bronzealderen, siger han.
Værdsætter det gamle håndværk
Mikkel Ankerstjerne har altid været historisk interesseret, men det var lidt af en tilfældighed, at han kom til at arbejde med læder.
- For ni år siden blev jeg medlem af en kampgruppe i Herning, hvor det handlede om historisk fægtning. Til det skulle man lave sit eget beskyttelsesudstyr og den historiske interesse var katalysatoren til, at alt det her gik i gang.
I dag har han indrettet garagen til læderværksted, han har investeret i værktøj og maskiner til fremstilling af tasker, punge, etuier og hatte.
- Til en fødselsdag for to år siden var der en der spurgte, hvorfor læder er brunt, og det vidste jeg faktisk ikke. Så begyndte jeg at læse og fandt ud af, at alt det her læder er garvet med plantemateriale, og det er garvesyren fra planterne, der afgør farven på læderet, siger Mikkel Ankerstjerne.
Som en rigtig læderhåndværker må man vide noget om det materiale, man arbejde med, så hvorfor ikke prøve at lave det selv. Stolt fremviser han et hjemmegarvet krondyrskind frem.
- Det her er et krondyr fra Klosterheden, der blev skudt i 2020. Jeg fik det med hjem, og det har ligget i egetræsbark og pilebark, og så får det den her farve. Det er megalækkert, men det tager et halvt år, siger han og fortsætter.
- Jeg ved, hvor lang tid det tager, og jeg kender processen, og så kan jeg meget bedre værdsætte de ting, jeg selv laver og kan meget bedre værdsætte det håndværk og den energi, der bliver lagt i det.
Mikkel Ankerstjerne er uddannet lærer, og arbejdet i læderværkstedet er stadig kun en hobby, men han drømmer om på sigt at kunne leve af at arbejde med læder.
- Jeg kan hverken tegne eller spille klaver, men da jeg fik øjnene op for det her, var det en åbenbaring. Det er min måde at udtrykke mig på. Det er ved at lave det her, jeg sætter mit fingeraftryk på verden, siger han.