Købmænd lukker på stribe

Fire butikker med samme ejer holder lige nu ophørsudsalg, for fredag valgte ejeren at trække stikket til alle fire dagligvarebutikker.

Fire butikker her i landsdelen, som alle har samme ejer lukker. Foto: Poul Gerner, TV MIDTVEST

Flere købmænd har måttet lade livet i tidens løb, og det er efterhånden sjældent en nyhed, når en enkelt må lade livet.

Jeg synes virkelig, at det er en skam

Mogens Gren, Hjerm

Men lige nu rammer lukningen særligt hårdt i landsdelen. Fire butikker med samme ejer, Kim Mikkelsen, fik fredag et skilt i ruden om, at der nu er ophørsudsalg.

Det drejer sig om LetKøb i Nørre Felding, Min Købmand i Hjerm, Spar Holstebro på Døesvej og LetKøb i Vejlby Klit.

26:40

Rene Bach-Andersen droppede sit faste job i bankverdenen for at blive selvstændig købmand. Vi er med fra han har sidste arbejdsdag til han for første gang står bag kassen i sin nybyggede købmandsbutik.

Luk video

En trist udvikling

Mens det ikke har været muligt at høre fra ejeren af butikkerne er kunderne ærgerlige.

02:03

I konkurrencen med discountbutikker og store supermarkeder forsøger de små butikker at finde flere ben at stå på.

Luk video

- Det er simpelthen ærgerligt for byen og hele området. Jeg kan næsten ikke finde ord for det. Jeg synes virkelig, at det er en skam, fortæller Mogens Gren fra Hjerm.

For når man bor i en mindre by gør det altså en forskel, at man ikke skal køre langt efter en liter mælk.

- Det bliver mere bøvlet for at sige det på godt jysk, fortæller Per Østergård fra Nørre Felding. 

Er for dårlige til at handle lokalt

Borgerne fortæller selv, at de måske har været for dårlige til at handle ind lokalt. Men skyder også skylden på købmanden.

Læs også Kunder kunne ikke finde købmandsbutik: Nu stiger salget til 16-18 millioner

- Jeg tror, at købmanden kunne gøre lidt mere for det. Der er mange ting, vi ikke vil handle derinde, fordi der ikke er så meget økologi derinde, så derfor køber vi i de lidt større byer, forklarer Irina Alsen fra Nørre Felding. 

Det samme gælder for Eddie Jürgensen fra Nørre Felding.

- Hvis man alligevel er inde i byen for at handle, så køber man også sine dagligvarer der, fortæller Eddie Jürgensen fra Nørre Felding.

Alligevel tror beboerne ikke, at de kommer til at være uden købmandsbutik særligt længe.