Kniv og blodigt tøj efterlyses

Politiet leder stadig efter gerningsvåben og blodigt tøj i forbindelse med drabet på Birthe Christiansen i Holstebro.

100127holstebrodrab001.jpg

Her til aften leder politiet stadig både efter gerningsvåbnet - formentlig en kniv - og muligvis også noget blodigt tøj, som gerningsmanden kan have afført sig.

- Hvis man finder en kniv eller noget blodigt tøj, så bedes man kontakte politiet og ikke selv begynde at røre ved det, fortæller leder af efterforskningen, Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.